Præstø er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
NÆSTVED: Tre havde ulovlige stoffer
Politiet var torsdag eftermiddag forbi skaterbanen bag Farimagsvej i Næstved, hvor der var nogle personer til stede. Tre blev standset og visiteret, og her viste det sig, at en 21-årig mand uden fast bopæl havde fem små poser med i alt 3,6 gram kokain, en foldekniv og et kontant beløb på sig. Den 21-årige blev anholdt klokken 14.56 og sigtet for salg af ulovlige stoffer. Han blev afhørt på politistationen og løsladt igen klokken 16.00. En 17-årig fyr fra lokalområdet havde 0,2 gram hash på sig og blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
MARIBO: Politiet til stede på Bangshavevej
Politiet har siden torsdag eftermiddag været til stede i et skovområde ved Bangshavevej, hvor en mistænkelig hændelse bliver efterforsket. Området har været gennemsøgt af politihunde i løbet af natten, og undersøgelserne fortsætter fredag, hvor politiet også vil være til stede, og der vil blandt andet være aktivitet med droner i luften. Politiet har ikke yderligere oplysninger i øjeblikket, men hvis borgerne er utrygge eller har oplysninger, kan de henvende sig enten til de tilstedeværende politifolk eller til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.
RØDBYHAVN: Rejsende med ulovlige piller
Toldstyrelsen standsede torsdag klokken 16.45 en udenlandsk bil, der kom i land fra færgen i Rødbyhavn. Der blev ved kontrollen af bilen fundet i alt 72 ketogantabletter, som er receptpligtige i Danmark, og derfor blev politiet tilkaldt. Da en 31-årig udenlandsk mand, som var med i bilen, ikke havde nogen recept på lægemidlet, blev pillerne konfiskeret, og den 31-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Efter at have betalt en bøde på 6.000 kroner, kunne den 31-årige fortsætte turen.
GULDBORG: Røg i køkkenet
Politi og brandvæsen rykkede natten til fredag ud til en ejendom uden for Guldborg, hvor der var kraftig røgudvikling, og derfor var en brandalarm i gang. Politiet måtte smadre en rude for at komme ind i huset, og her fandt politibetjentene beboeren, en 68-årig mand, som var ukontaktbar. På det tændte komfur var der en gryde og flere køkkenredskaber og madvarer, som udsendte en kraftig røg. Manden kom til sig selv og blev tilset af de tilkaldte ambulancefolk, og brandvæsenet sørgede for kraftig ventilering af stedet. Den 68-årige blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven og står nu til en bøde på 1.500 kroner.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Fjenneslev | Fjenneslevmaglevej | Tirsdag midnat – torsdag klokken 15.00 | Playstation, kontanter og smykker |
Haslev | Ørnevej | Onsdag klokken 13.00 – torsdag klokken 10.00 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
Næstved | Assensvej | Torsdag klokken 3.55-4.12 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
Sorø | Heimdalsvej | Onsdag klokken 10.00 – torsdag klokken 22.07 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Blangslev | Sneserevej | Torsdag klokken 14.34-17.04 | ATK – bestilt færdselskontrol | 364 | 4 | 80 km/t | 102 km/t | - |
Haslev | Rødebrovej | Torsdag klokken 7.37-9.10 | ATK – bestilt færdselskontrol | 86 | 7 | 50 km/t | 66 km/t | - |
Karise | Præstemarksvej, St. Spjellerup | Torsdag klokken 10.22-13.30 | ATK – bestilt færdselskontrol | 230 | 10 | 60 km/t | 81 km/t | - |
Næstved | Præstø Landevej, Fårup, hvor der er vejarbejde | Torsdag klokken 11.13-13.43 | ATK | 614 | 7 | 50 km/t | 71 km/t | Et klip |
Præstø | Næstvedvej | Torsdag klokken 5.57-11.57 | ATK | 877 | 40 | 70 km/t | 104 km/t | Tre klip |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Korsør | - | Torsdag klokken 11.00-12.19 | Syv trafikanter blev standset og kontrolleret: En blev sigtet for narkokørsel og overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer |
Nykøbing | Gedser Landevej | Torsdag klokken 16.20-17.45 | Ingen sager |
Rønnede | Vordingborgvej | Torsdag klokken 19.53-21.05 | Tre køretøjer blev standset: to trafikanter blev sigtet for at køre alt for hurtigt i en 70 km/t-zone. Den ene blev målt til at køre 121 km/t, hvilket giver en betinget frakendelse. Der blev også afsløret en narkopåvirket bilist |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Lundby | Vordingborgvej | Torsdag klokken 12.22 | 62-årig mand fra Lundby | Spirituskørsel |
Næstved | Rådmandshaven | Torsdag klokken 19.38 | 27-årig mand fra Næstved | Narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden |
Rødbyhavn | Indrejsefeltet | Torsdag klokken 18.30 | 23-årig udenlandsk mand | Narkokørsel |
Rønnede | Vordingborgvej | Torsdag klokken 20.46 | 28-årig mand fra Stege | Narkokørsel |
Slagelse | Bildsøvej | Torsdag klokken 12.19 | 19-årig mand fra Slagelse | Narkokørsel. Der blev fundet en klump hash på 1,2 gram og en enhåndsbetjent foldekniv, så den 19-årige blev også sigtet for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer |