Uheld på Jungshovedvej nær Præstø: To biler i voldsomt sammenstød

dato

Tirsdag eftermiddag klokken 14.34 stødte to biler sammen på Jungshovedvej uden for Præstø. Uheldet skete, da en bil ført af en 35-årig mand fra Stege skulle svinge ud fra Egebjergvej. Den anden bil, ført af en 30-årig udenlandsk mand, kom tilsyneladende med meget stor hastighed på Jungshovedvej.

Ved sammenstødet blev den 30-årige mand kvæstet og kørt til sygehuset i Køge, hvor han fortsat er indlagt. Den 35-årige fører blev kørt til sygehuset for at blive tjekket for sine knubs.

Under uheldet brød en af bilerne i brand, men ilden blev hurtigt slukket af vidner, der kom til stedet. Politiets bilinspektør har efterfølgende undersøgt uheldsstedet, og vejen blev åbnet igen sidst på eftermiddagen.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi