Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Præstø - tirsdag den 16. marts

Profilbillede
dato

Præstø er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NÆSTVED: Tre butikstyve

En opmærksom civil vagt ved Bauhaus på Messebuen i Næstved lagde i går ved 12-tiden mærke til to mænd og en kvinde, der opførte sig mistænkeligt. Vagten fulgte efter de tre personer hen til en nærliggende isenkræmmer, og her så vagten, at de stjal varer fra forretningen. Vagten foretog herefter en civil anholdelse og tilkaldte politiet. Det viste sig, at trioen også havde stjålet varer fra Bauhaus, og de blev alle tre anholdt og sigtet for butikstyveri. Det drejer sig om en 38-årig mand uden fast bopæl, en 45-årig kvinde uden fast bopæl og en 57-årig mand fra Dragør.

 

KORSØR: 41-årig sigtet for vold

En 55-årig mand kontaktede i går aftes klokken 19.32 politiet og fortalte, at han i forbindelse med noget drikkelag havde fået bank på en adresse i Korsør. Da politiet kom ud til ham, kunne politibetjentene se, at den 55-årige havde skader i ansigtet efter overfaldet. En god times tid senere fandt politiet frem til temmelig beruset 41-årig mand, som blev anholdt sigtet for vold. Han var desuden efterlyst til fogedretten, og han blev taget med til detentionen i Næstved, så han kunne sove rusen ud og få behandlet sin sag.   

 

HASLEV: En noget hurtig knallert

En politibetjent fra politiets færdselsafdeling lagde i går mærke til en noget hurtig knallert, der klokken 17.20 kom kørende ad Bråbyvej i Haslev. En nærmere tjek viste da også, at knallerten var ændret, så den kunne køre hurtigere end tilladt. Knallerten blev taget med til en nærmere undersøgelse, og ejeren kan forvente en sigtelse efter færdselsloven.

 

NÆSTVED: 50 gram hash under madrassen

Politiet patruljerede i går klokken 20.23 ved Skovhøjen i Næstved. Ved et af husene var der en kraftig lugt af hash. Da betjentene spurgte en mand på stedet, om han havde hash på adressen, gik han ind og fandt godt 50 gram hash frem, som han havde gemt under en madras. Manden, der er 49 år, blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

 

                            

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Haslev Humlevænget Hus Mandag klokken 16.45 Ikke umiddelbart stjålet noget
Nykøbing Teglværksgade Lejlighed Mandag klokken 12.00-13.30 Nøgler
Næstved Ringstedgade Hus Mandag klokken 23.23 Smykker og nøgler
Næstved Skovburren Hus Mandag klokken 19.11-19.13 Ikke umiddelbart stjålet noget
Næstved Skovburren Hus Mandag klokken 16.30-19.50 Smykker i guld og sølv, et ur af ukendt mærke og en iPhone med tilbehør
Præstø Hestehavevej Hus Mandag klokken 7.30-19.50 Smykker
Sakskøbing Lindevej Hus Onsdag klokken 12.00 – mandag klokken 14.56 Ikke umiddelbart stjålet noget

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Herlufmagle Smedebakken, Tybjerglille Bakker Mandag klokken 8.51-10.07 ATK – bestilt færdselskontrol 20 3 40 km/t 64 km/t To klip
Næstved Landevejen, Lov Mandag klokken 11.12-14.03 ATK 183 31 50 km/t 96 km/t Fem klip og to betingede frakendelser
Slagelse Sdr. Ringgade Mandag klokken 12.57-19.15 aTK 1824 8 60 km/t 75 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Haslev - Mandag klokken 16.00-18.30 To blev sigtet for at køre på ulovlige knallerter
Holeby - Mandag klokken 15.51-19.08 En knallertkører blev sigtet for at køre uden styrthjelm og uden af have den lovpligtige ansvarsforsikring i orden, en blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden og en for kørsel uden førerret, og der blev afsløret to spritbilister og en narkobilist
Præstø Rosagervej Mandag klokken 9.30-13.30 Seks blev sigtet for at køre for hurtigt, og de står alle til et klip i kørekortet, en for at bruge håndholdt mobil under kørslen og en for at køre påvirket på en ulovlig knallert
Stubbekøbing Nykøbingvej Mandag klokken 13.10-13.40 To blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen
Vordingborg Sydmotorvejen Mandag klokken 18.30-19.30 En blev sigtet for at køre for hurtigt på motorvejen

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Holeby Industrivej Mandag klokken 18.07 25-årig mand fra Holeby Spirituskørsel
Holeby Skolevej Mandag klokken 17.03 37-årig mand fra Nykøbing Spiritus- og narkokørsel
Nørre Alslev Gåbensevej Mandag klokken 14.34 39-årig kvinde fra Nørre Alslev Spirituskørsel
Præstø Mønvej, Skibinge Mandag klokken 9.39 69-årig mand fra Præstø Narkokørsel, og den 69-årige blev også sigtet for at køre på en ulovlig knallert

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi