Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Præstø - onsdag den 14. juli

Profilbillede
dato

Præstø er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NYKØBING: To sigtet for tyveri af hestetrailer

Politiet efterprøvede tirsdag et tip om, at der formentlig stod en stjålet hestetrailer på en adresse lidt uden for Nykøbing. Det viste sig ganske rigtigt, at der var tale om en trailer, som var stjålet i begyndelsen af måneden i Dragør. På baggrund af vidneforklaringer fandt politiet i løbet af formiddagen frem til to mænd på henholdsvis 25 og 26, begge fra lokalområdet. De blev sigtet for tyveriet.

 

NÆSTVED: Fandt hash hos 29-årig

Politiet ransagede tirsdag formiddag en lejlighed på Østre Ringvej i Næstved. Her blev der fundet en plade hash på 99 gram, seks gram hasholie og 14 gram hash i pulverform, og beboeren på stedet – en 29-årig mand – blev sigtet for salg af ulovlige stoffer.

 

GULDBORGSUND KOMMUNE: Bordelkontrol

Sammen med Skattestyrelsen gennemførte politiets udlændingekontrolafdeling tirsdag en kontrol af en stribe adresser, hvor der muligvis kunne være tale om forretningsvirksomhed i form af bordeldrift. Politiet var på to adresser i Nykøbing, i Nysted, Nr. Ørslev og Kraghave, og ingen af stederne blev der konstatereret ulovligheder.

 

PRÆSTØ: Sigtet for at have ulovlige våben

Tirsdag klokken 16.51 ransagede politiet en adresse uden for Præstø. Her fandt politibetjentene en skarpladt salonriffel, der stod i et hjørne i stuen, et haglgevær, to andre rifler, en revolver, ammunition – og to kanonslag. Der blev også fundet 147 gram hash, en digitalvægt, kontanter og en masse små plastposer. Beboeren – en 65-årig mand – blev anholdt klokken 16.51 og sigtet for overtrædelse af våbenlov, straffelov, fyrværkerilov og lov om euforiserende stoffer. Han fremstilles i grundlovsforhør onsdag.

 

DALBY: 15-årig på ulovlig knallert

Politiet standsede tirsdag klokken 18.20 en 15-årig dreng fra Dalby, der kom kørende alt for hurtigt på knallert på Karisevej. Den 15-årige fortalte selv, at knallerten kunne køre for hurtigt, og en efterfølgende kontrol af den på et rullefelt viste, at den kunne køre næsten 100 km/t. Knallerten blev taget med til nærmere undersøgelse på politistationen i Vordingborg.

 

KORSØR: Unge butikstyve i Føtex

Tirsdag klokken 18.39 blev politiet kaldt til Føtex i Havnegade i Korsør, hvor personalet tilbageholdt tre unge, der havde stjålet slik og drikkevarer. Det var tre 15-årige – en dreng og to piger – fra Korsør, og de havde stjålet Red Bull og slik til en værdi af 107 kroner. De blev alle tre sigtet for butikstyveri, og de sociale myndigheder blev underrettet om sagen.

 

KORSØR: To gange spritkørsel, tre gange kørsel uden førerret og en beslaglagt bil

Alle gode gange tre fik en håndgribelig betydning for en 58-årig mand fra Korsør natten til onsdag. Klokken 1.24 kontrollerede politiet den 58-årige, som holdt i sin bil på Lilleøvej, og det viste sig, at han ikke havde noget kørekort. En alkometertest viste, at han havde en promille, der var et stykke over det tilladte, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel og for kørsel uden førerret. Den 58-årige var tidligere sigtet for at køre uden kørekort, og han blev derfor vejledt om, at hans bil ville blive beslaglagt, hvis det skete igen. Det gjorde det så: Klokken 3.25 anmeldte vidner, at den 58-årige nu kørte i sin bil igen, og han blev hurtigt standset af politiet. Han blev sigtet for spirituskørsel og kørsel uden førerret, og hans bil blev beslaglagt på stedet.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Vordingborg Hasselvænget Hus Fredag klokken 20.00 – tirsdag klokken 18.20 To elløbehjul, en grill og en cykel af ukendt mærke

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Karise Dalbyvej Tirsdag klokken1 6.50-18.00 17 personbiler blev kontrolleret: To bilister blev sigtet for at køre så hurtigt, at det udløser et klip i kørekortet
Marielyst To steder på Marielyst Strandvej Tirsdag klokken 20.00-20.30 27 køretøjer blev kontrolleret: Ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Korsør Lilleøvej Onsdag klokken 1.24 og igen klokken 3.25 58-årig mand fra Korsør To gange spirituskørsel og to gange kørsel uden førerret
Præstø Østerbro Tirsdag klokken 14.10 71-årig mand fra Præstø Spirituskørsel

 

 

 

MUSIK TIL ULEMPE

 

I weekenden har politiet modtaget følgende anmeldelser om musik til ulempe:

 

Antal Påbud Bøder Beslaglæggelse
8 - - -
Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi