Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Præstø - mandag den 19. oktober

Profilbillede
dato

Præstø er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

KORSØR: Trafikkontroller

Fredag mellem klokken 8.46 og 10 holdt politiet automatiske trafikkontrol på Revvej i Korsør. Her var der 52, der blev målt, og de overholdt alle fartgrænsen.

Igen mellem klokken 11.03 og 16.12 havde politiet en kontrol af trafikken flere steder i Korsør by. 17 biler blev standset, og af dem blev fem sigtet for at køre hurtigere end de 60 km/t, der var tilladt på stedet. Den hurtigste blev målt til 93 km/t, hvilket udløser et klip i kørekortet. Desuden blev en sigtet for at køre uden førerret, en for at køre bil selv om han var påvirket af amfetamin, en for ikke at have sit kørekort med, to for at tale i håndholdt mobiltelefon, og en for ikke at have spændt sikkerhedsselen.

 

RØDBY: På tur med stjålne nummerplader

Politiet standsede fredag klokken 11.25 en 28-årig mand fra Stokkemarke, da han kom kørende i bil ad Havnegade i Rødby. Det viste sig, at bilen var uindregistreret, og desuden var nummerpladerne stjålne. Den 28-årige blev sigtet for det hele.

 

NÆSTVED: To mænd skabte uro

Klokken 18.24 fredag rykkede politiet ud til Banegårdspladsen i Næstved, hvor en mand gik rundt og råbte og slog på inventaret i kiosken på stedet. Da politipatruljen kom frem blev manden, der er 25 år og fra Herlufmagle, talt til ro og bedt om at gå fra stedet. Det gjorde han, sammen med en sigtelse efter ordensbekendtgørelsen. I samme forbindelse var der en 28-årig mand fra Næstved, som også skabte en masse uro på stedet ved bl.a. at råbe. Og selv om politipatruljen bad ham om at dæmpe sig, fortsatte han. Derfor fik han også en sigtelse for at overtræde ordensbekendtgørelsen.

 

NAKSKOV: Mørkelagt knallert

Da der har været flere henvendelser fra borgere som føler sig utrygge på grund af generende knallertkørsel i nogle områder i Nakskov, havde politiet fredag aften mellem klokken 18.40 og 19.39 en kombineret fod- og motorpatrulje ved Birkevænget i Nakskov. Efter en tur rundt mellem husblokkende fik patruljen standset en fyr på en knallert. Det viste sig at knallerten var temmelig ulovlig, da den ikke havde nogle nævneværdige former for lys på, og desuden manglede den forsikring. Føreren blev sigtet for det hele.

 

KORSØR: Smadrede rude – sigtet for hærværk

Natten til lørdag klokken 1.15 blev politiet kaldt ud til Linde Allé i Korsør, hvor en mand netop havde smadret en rude til en restaurant. Ti minutter senere havde en politipatrulje anholdt en 18-årig mand fra byen og sigtet ham for hærværk.

 

NÆSTVED: Bil beslaglagt

En opmærksom borger bemærkede lørdag klokken 21.55 en bil, der blev ført noget usikkert på Indre Vordingborgvej i Næstved. Politiet blev kontaktet, og en patrulje fandt frem til bilen og fik den standset. Føreren var en 46-årig mand fra Næstved, som virkede påvirket af spiritus, og en alkometertest viste, at han havde en meget høj promille. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel, og hans kørekort blev inddraget. Herudover beslaglagde politiet hans bil. Han blev løsladt igen klokken 22.20.

 

SORØ: Hash

En patrulje kontrollerede lørdag klokken 22.13 en bil ved en tankstation i Sorø. I bilen sad en 24-årig mand fra Stenlille, og det viste sig, at han havde to klumper hash på i alt 2 gram på sig. Han blev derfor sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.

 

VORDINGBORG: Hash i bilen

Politiet standsede søndag klokken 01.35 en bil, der kom kørende på Københavnsvej ved Vordingborg. Føreren – som var en 24-årig mand fra Køge – virkede påvirket af euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt klokken 01.51 og sigtet for narkotikakørsel. Herudover havde den 24-årige også en klump hash på 0,8 gram på sig, og han blev derfor også sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer. Han blev løsladt igen klokken 02.36.

 

SLAGELSE: Smadrede forrrude i taxa med en vinflaske

Politiet fik søndag klokken 7.38 en anmeldelse fra taxaholdepladsen på Sdr. Stationsvej i Slagelse, hvor nogle taxachauffører tilbageholdt en kvinde, der var meget højtråbende og ophidset. Det var en 28-årig kvinde fra byen, som mente, hun under en taxatur havde mistet en ring, men da den ikke var til at finde i bilen, kylede hun en flaske vin, som hun havde i tasken, mod forruden. For at sikre ro på stedet blev den 28-årige anholdt klokken 8.00 og sigtet for hærværk og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Hun blev taget med til politistationen i Slagelse og løsladt igen klokken 10.20, efter at hun var svalet lidt af.

 

SLAGELSE: Fire biler bulet

Ukendte gerningsmænd har på et tidspunkt fra lørdag klokken 14.00 til søndag klokken 7.30 lavet buler i fire biler, som holdt parkeret i Valdemarsgade i Slagelse. Det ser umiddelbart ud som om, der er tale om spark. Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har bemærket noget usædvanligt i det pågældende tidsrum. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.

 

HASLEV: To sigtet for vold

Søndag klokken 10.58 blev politiet kaldt til en adresse på Stoksbjergvej ved Skuderløse, hvor der var opstået noget håndgemæng mellem tre mænd. Det var en 37-årig mand, der havde fået en række knytnæveslag, og gerningsmændene havde også knust en rude til et værksted. Politiet sigtede en 29-årig mand uden fast bopæl og en 44-årig mand fra Lundby for henholdsvis vold og for hærværk.

 

SLAGELSE: To anholdt efter tyveriforsøg

Politiet fik søndag klokken 22.08 en anmeldelse om, at der luskede et par mistænkelige skikkelser omkring ved bilforhandleren Ejner Hessel på Merkurvej i Slagelse. Da politiet ankom, kunne betjentene se, at der lå en donkraft klar ved en parkeret personbil, og der lå nogle paller til at klodse den op på. To personer stak af fra stedet ved synet af politiet, men de blev standset kort efter på Sorøvej. Det var en 24-årig mand uden fast bopæl og en 39-årig mand fra Kalundborg, og de blev anholdt klokken 22.17 og sigtet for forsøg på tyveri. De to anholdte blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt igen klokken 0.30.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Lille Solvej Hus Fredag klokken 15.00 – søndag klokken 13.35 Endnu ikke opgjort
Præstø Mønvej Hus Søndag klokken 12.58 Intet stjålet
Præstø Mønvej Hus Fredag klokken 16.00 – søndag klokken 17.15 Endnu ikke opgjort
Præstø Mønvej Hus Mandag d. 12/10 klokken 06.20 – søndag klokken 22.00 Computer, Nikon kamera og pas
Sakskøbing Engestoftevej Hus Fredag klokken 21.30 – lørdag klokken 10.00 En Kia Picanto, som dog blev fundet senere på dagen
Sakskøbing Degnealle Hus Søndag d. 11/10 klokken 22.00 – fredag klokken 16.50 Intet stjålet
Vemmelev Stationsvej Hus Fredag klokken 13.15 – lørdag klokken 12.00 Ure

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Korsør - Fredag klokken 11.03 – 16.12 17 køretøjer kontrolleret - 11 sigtelser fordelt på 5 for hastighedsovertrædelser (+klip) i 60 km/t-zone, hvor højeste målte hastighed var 93 km/t, 1 for kørsel uden førerret, 1 for kørsel under påvirkning under amfetamin, 1 for ikke at have medbragt kørekortet, 2 for at have brugt håndholdt mobiltelefon (klip) samt 1 for ikke at have spændt sikkerhedsselen
Sorø Holbækvej Fredag klokken 17.06 – 17.36 Ingen sager
Vordingborg Sydmotorvejen Fredag klokken 18.00 – 19.30 Uopmærksomhedskontrol – en sigtet for at overhale højre om

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Faxe Køgevej Søndag klokken 17.23 – 19.35 ATK 147 19 60 km/t 104 km/t 4 klip og 2 betingede frakendelser
Haslev Køgevej Lørdag klokken 14.26 – 16.26 ATK 233 32 50 km/t 87 km/t 5 klip og 1 betinget frakendelse
Karise Køgevej Søndag klokken 13.53 – 16.52 ATK 296 36 50 km/t 90 km/t 5 klip og 1 betinget frakendelse
Korsør Storebæltsbroerne Fredag klokken 10.39 – 13.40 ATK 4355 75 110 km/t 151 km/t 1 klip
Langebæk Gl. Vordingborgvej Lørdag klokken 08.30 – 10.02 ATK 180 8 50 km/t 69 km/t 1 klip
Langebæk Gl. Vordingborgvej Lørdag klokken 10.30 – 13.40 ATK – bestilt færdselskontrol 640 8 80 km/t 100 km/t -
Næstved Slagelsevej Fredag klokken 12.08 – 17.08 ATK 1006 101 50 km/t 86 km/t 15 klip og 2 betingede frakendelser
Rønnede Faxevej Lørdag klokken 17.11 – 19.40 ATK 380 19 70 km/t 103 km/t 3 klip
Vordingborg Sydmotorvejen Søndag klokken 08.32 – 13.35 ATK 4400 167 90 km/t 143 km/t 11 klip
Væggerløse Gedser Landevej Fredag klokken 05.45 – 12.00 ATK 2042 36 60 km/t 86 km/t 2 klip

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Dianalund Dr. Sells Vej Fredag klokken 23.40 18-årig mand fra Mørkøv Narkokørsel
Fuglebjerg Sandvedvej Søndag klokken 21.42 – 21.44 33-årig mand fra København Narkokørsel. Den sigtede havde 1,1 gram hash på sig og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Korsør Skovvej Fredag klokken 15.51 38-årig mand fra Slagelse Narkokørsel
Nykøbing F. Ndr. Ringvej Søndag klokken 00.20 19-årig mand fra Stubbekøbing Narkokørsel
Næstved Kählersbakken Lørdag klokken 21.27 46-årig mand fra Næstved Spirituskørsel
Næstved Østre Ringvej Lørdag klokken 23.55 37-årig mand Spirituskørsel
Næstved Erantisvej Søndag klokken 17.30 24-årig mand fra Næstved Narkokørsel
Rødby Færgestationsvej Fredag klokken 13.05 45-årig mand Narkokørsel, våbenloven og lov om euforiserende stoffer
Slagelse Klosterbanken Lørdag klokken 15.30 40-årig mand fra Slagelse Spiritus- og narkokørsel
Stensved Vordingborgvej Lørdag klokken 02.09 31-årig mand fra Vordingborg Spiritus- og narkokørsel. Den 31-årig havde 4,5 gram ketamin og 19 gram kokain på sig, og derfor blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Vordingborg Københavnsvej Søndag klokken 01.35 24-årig mand fra Køge Narkokørsel og lov om euforiserende stoffer. Den 24-årige havde 0,8 gram hash på sig

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Ninna Andersen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi