Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Nyt fra Præstø - mandag den 5. oktober

dato

Præstø er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

RØNNEDE: Tyve standset

Politiet fik søndag klokken 05.24 en anmeldelse fra en opmærksom borger, der havde bemærket to personer, der luskede rundt med kufferter i mørkt tøj og med masker på i de tidlige morgentimer. Politiet fandt hurtigt frem til de to personer, som blev standset i en bil ved Dyssevænget i Rønnede. I bilen fandt politiet en del effekter, som viste sig at være blevet stjålet fra en varebil kort forinden, og desuden var den bil, som de to mænd sad i, forsynet med forkerte nummerplader. De to mænd var henholdsvis 27 og 32 år og begge fra udlandet. De blev anholdt klokken 06.00 og fremstillet i grundlovsforhør søndag, hvor de blev varetægtsfængslet frem til den 3. november.

 

NYSTED: Truede med en køkkenkniv

Søndag klokken 17.20 fik politiet en anmeldelse om, at en kvinde gik rundt ved en privat ejendom i Nysted, og bankede på ruder og døre og truede med en køkkenkniv. Politiet fandt hurtigt frem til kvinden, der virkede noget beruset, og der var i mellemtiden faldet ro på stedet. Det var en 58-årig kvinde fra lokalområdet. Hun blev anholdt klokken 17.50 og siget for trusler på livet.

 

SLAGELSE: Stjal elcykel

Søndag klokken 17.40 kom to unge drenge gående på Kierulffsvej i Slagelse, da et par andre unge standsede dem og bad om at få en elcykel, som en af drengene havde med. Da drengen ikke ville udlevere cyklen, valgte en af de andre at tage den fra ham og cykle væk. Heldigvis blev cyklen hurtigt fundet igen, og på baggrund af et godt signalement fandt politiet hurtigt frem til en 15-årig dreng fra lokalområdet, der blev sigtet for tyveri af cyklen.

 

KORSØR: Kørte ind i helleanlæg

Politiet blev søndag klokken 23.05 kontaktet af en mand, der havde bemærket en bil på Rødeledsvej i Korsør, der blev ført noget usædvanligt. Føreren havde blandt andet ramt en søjle ved en chikane, så søljen havde revet sig løs og ramt en bil, der holdt parkeret i nærheden. Alligevel var føreren kørt videre. En patrulje fik standset bilen, og det viste sig, at føreren havde en promille, der lå noget over det tilladte. Han blev derfor anholdt klokken 23.26 og sigtet for spirituskørsel. Han blev løsladt igen klokken 00.50.

 

RØNNEDE: Kørte 114 km/t på Faxevej

Politiet var søndag morgen rykket ud med den automatiske trafikkontrol til Faxevej ved Rønnede fra klokken 07.43-10.13. Her blev en billist fotograferet med en hastighed på 114 kilometer i timen på en strækning, hvor grænsen er 60. Det gav en betinget frakendelse af kørekortet. Herudover blev 55 køretøjer fotograferet med for høje hastigheder og ti fik et klip i kørekortet.

 

NYKØBING FALSTER: Blufærdighedskrænkelse

Søndag klokken 16.15 kom en kvinde gående på en sti i Musseskoven ved Prinsholmvej i Nykøbing Falster, da hun bemærkede en mand, der stod et par meter fra stien med ryggen til, som om han skulle tisse. Idet hun gik forbi ham, vendte han sig om, så hun kunne se, at han stod med hånden nede i bukserne. Han spurgte desuden, om hun ville give ham oralsex. Han blev afvist og blev stående, da kvinden gik videre. Manden beskrives som 20-25 år, cirka 175-180 centimeter høj, lys i huden og spinkel til almindelig af kropsbygning. Han var iført en mørk trøje med lynlås, mørke cowboybukser, mørk t-shirt og en hvid/grå kasket. Han talte dansk. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har set manden eller kan genkende ham ud fra signalementet. Ring på 1-1-4. SC: 1900-72374-00025-20.

 

VORDINGBORG: Bil beslaglagt

En patrulje kontrollerede lørdag klokken 09.15 en bil, der kom kørende ved Vognmandsmarken i Vordingborg. Bag rattet sad en 20-årig mand fra lokalområdet, som havde fået frakendt sit kørekort. Han blev derfor sigtet for at køre i bil i frakendelsestiden, og da det ikke var første gang, at han var blevet taget i at køre uden førerret, blev hans bil desuden beslaglagt.

 

NÆSTVED: Spirituskørsel

En borger bemærkede lørdag klokken 19.45 en mand i Næstved Storcenter, der virkede noget beruset. Han købte noget alkohol, og gik herefter ud på parkeringspladsen, hvor han satte sig ind i en bil. Borgeren kontaktede derfor politiet, og på baggrund af en god beskrivelse af både mand og bil fik en patrulje standset manden, da han kom kørende på Præstø Landevej. Her viste en alkometertest, at manden – der var 32 år og med ukendt adresse – havde en promille på 0,72. Han blev derfor anholdt klokken 20.22 og sigtet for spirituskørsel. Han blev løsladt igen klokken 21.05.

 

SKÆLSKØR: Knallertkører var eftersøgt til afsoning

En patrulje standsede lørdag klokken 20.15 en 30-årig mand, der kom kørende på en knallert på Elmevej i Skælskør. Manden havde fået frakendt sit kørekort til at køre knallert, kørte uden styrthjelm og knallerten var desuden hverken lovlig eller indregistreret korrekt. Den 30-årige blev anholdt klokken 20.20, for da politiet fik undersøgt hans forhold nærmere, viste det sig desuden, at han var eftersøgt til afsoning.

 

SLAGELSE: Brand i to biler

Politiet fik lørdag klokken 23.12 en anmeldelse om, at der var brand i en bil, der holdt parkeret på Østerbro i Slagelse. Ilden bredte sig til en bil mere, der holdt parkeret ved siden af. Et vidne havde bemærket en mand, der løb fra stedet i retning mod Østerport – Han beskrives som: 180-185 centimeter høj og iført sorte bukser og hvide sko. Heldigvis kom ingen til skade ved branden, og ilden blev hurtigt slukket, men begge biler nåede at brænde ud. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har bemærket noget mistænkeligt i området lørdag aften. Ring 1-1-4. SC: 1900-71121-00143-20.

 

NAKSKOV: Knytnæve i ansigtet

Lørdag aften klokken 22.30 kom to unge drenge kørende på deres knallerter på Blegen ved Byskolen. Her mødte de fire andre unge, der bad dem om at tage deres hjelme af, og gav sig til at rode i deres tasker og lommer. En af dem slog desuden en af de unge med knyttet hånd i ansigtet, og forlod kort efter stedet. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har set episoden lørdag aften ved Byskolen. Kontakt politiet på 1-1-4. SC: 1900-76319-00041-20.

 

KØRSØR: Seks kørte for hurtigt på Tårnborgvej

Politiet havde fredag mellem klokken 15.34 og 16.53 en hastighedsmåling med den automatiske trafikkontrol på Tårnborgvej i Korsør. I dette tidsrum var der 357, der kørte forbi i den nordlige retning, og af dem var der 6, som kørte hurtigere end de 50 km/t, som er tilladt på stedet. Den højeste hastighed blev målt til 66 km/t.

 

SØLLESTED: Ingen førerret – ingen bil

En politipatrulje standsede i fredag klokken 16.33 en 42-årig mand, da han kom kørende ad Rødbyvej i Søllested. Det viste sig, at han ikke havde noget kørekort, og da det bestemt ikke var første gang, at han kørte bil uden førerret, blev hans bil konfiskeret. Den 42-årige blev desuden sigtet efter færdselsloven.

 

LUNDBY: Brand i landejendom

Fredag klokken 18.07 opstod der brand i en gård på Lundby Hovedgade i Lundby. Alle beboere blev evakueret, men flammerne havde fået godt fat i bygningen, som brændte ned. Heldigvis kom ingen til skade ved branden. Politiets brandteknikere er i gang med at undersøge, hvad der kan havde startet branden.

 

SLAGELSE: Skiltningen manglede

Politiet holder løbende øje med om reglerne omkring COVID-19 på fx restauranter, cafeer og andre udskænkningssteder, overholdes. Det gør de langt de fleste steder, men da en politipatrulje kom forbi fredag aften hos en restaurant i Slagelse, manglede der skilte med oplysning om, hvor mange personer, man måtte være på stedet. Derfor fik ejeren af stedet en sigtelse for dette.

 

NÆSTVED: 20-årig sigtet for salg af narko

Da et par politibetjente fredag kort før klokken 22 var på fodpatrulje ved Parkvej i Næstved, lagde de mærke til en ung mand, der pludselig stak af, da han så betjentene. Der gik dog ikke længe før politiet havde fat i ham, og ved den efterfølgende ransagning af mandens lejlighed, blev det klart, hvorfor han havde dårlig samvittighed. Her fandt politiet nemlig 70 poser med hash og flere andre ting, der indikerede, at han solgte hash. Den unge mand, der er 20 år og fra byen, blev anholdt og sigtet for salg af narko

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i den forgangne weekend haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fuglebjerg Næstvedvej Fredag klokken 19.08-20.08 ATK 27 4 60 km/t 76 km/t Ingen klip
Haldagerlille Sorøvej Fredag klokken 17.37 – 18.38 ATK – bestilt færdselskontrol 40 3 80 km/t 101 km/t Ingen klip
Haslev Bråbyvej Lørdag klokken 07.51 – 10.21 ATK 122 30 50 km/t 80 km/t Tre klip
Haslev Karisevej Søndag klokken 10.53 – 13.30 ATK 264 25 70 km/t 110 km/t Fem klip
Korsør Tårnborgvej Fredag klokken 15.34 – 16.53 ATK 357 6 50 km/t 66 km/t Ingen klip
Lundby Lyndbyvej Lørdag klokken 13.08 – 14.08 ATK 65 4 80 km/t 107 km/t Ingen klip
Lundby Bankevejen Lørdag klokken 11.16-12.45 Bestilt ATK 49 0 - - Ingen klip
Nykøbing F. Gaabensevej Søndag klokken 13.46 – 16.45 ATK 1440 12 80 km/t 102 km/t Ingen klip
Nykøbing F. Gaabensevej Søndag klokken 17.01 – 19.50 ATK 690 7 80 km/t 113 km/t Et klip
Rønnede Faxevej Søndag klokken 07.43 – 10.13 ATK 448 55 60 km/t 114 km/t Ti klip, en betinget frakendelse
Slagelse Vestre Ringgade Fredag klokken 06.50 – 11.02 ATK 1292 17 50 km/t 90 km/t Fire klip og en betinget frakendelse
Slagelse Sdr. Ringgade Fredag klokken 11.18 – 14.00 ATK 1099 1 60 km/t 73 km/t Ingen klip
Vordingborg Sydmotorvejen Lørdag klokken 14.01 – 19.45 ATK 3305 230 90 km/t 169 km/t 33 klip, Fire betingede frakendelser

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Dianalund Henriksvej Hus Fredag klokken 11.00 – 12.15 Diverse smykker
Faxe Ladeplads Gartnerparken Hus Fredag klokken 14.00 – 22.30 Soundbar og højtalere af mærket Sonos, kontanter, ur af mærket Festina, Bærbar computer af mærket Acer og registreringsattest til køretøj
Haslev Dalbovej Hus Fredag klokken 15.00 – 22.30 Sølvhalskæde med A som vedhæng, guldring og 2 stk. glattejern af mærket GHD
Nakskov Bredgade Lejlighed Fredag klokken 00.00 – 15.59 Intet stjålet
Næstved Lindeparken Hus Lørdag klokken 15.00 – 22.20 Gaming-computer og PS4
Næstved Dalumvej Hus Lørdag klokken 18.00 – 22.25 Intet stjålet
Næstved Samsøvej Hus Lørdag klokken 14.30 – 16.25 Bærbar computer af mærket Acer, kontanter, Skoletaske af mærket Haglöfs og gamer-computerskærm af mærket MSI,
Næstved Kragenæsvej Hus Tirsdag d. 29.09.2020 klokken 07.30 – søndag d. 04.10.2020 klokken 17.20 Diverse smykker
Rødby Svanevej Hus Torsdag klokken 00.00 – 10.30 Seng, sofa, sovesofa, sofabord, tv-bord og lamper
Slagelse Klokkestøbergade Lejlighed Lørdag klokken 19.45 – 23.30 3 stk. armbåndsur af mærket Jaguar og solbriller af mærket Rayban
Slagelse Agersøvej Lejlighed Søndag klokken 17.00 – 20.35 Diverse smykker og Georg Jensen bestik
Stenlille Vibevej Hus Fredag klokken 11.00 – 11.55 Diverse smykker
Stensved Mågevej Hus Lørdag d. 19.09.2020 klokken 12.00 – fredag d. 02.10.2020 klokken 16.17 Intet stjålet

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Karrebæksminde Ved Broen Søndag klokken 16.04 65-årig mand Spirituskørsel
Korsør Rødeledsvej Søndag klokken 23.05 56-årig mand fra Korsør Spirituskørsel
Korsør Storebæltsbroerne Søndag klokken 23.02 59-årig mand fra Agersø Spirituskørsel
Næstved Jernbanegade Lørdag klokken 01.03 36-årig mand fra Vanløse Spirituskørsel
Næstved Ringstedgade Lørdag klokken 00.16 27-årig mand fra Herlufmagle Spirituskørsel
Næstved Østre Ringvej Lørdag klokken 03.53 22-årig mand fra Ruds-Vedby Spirituskørsel og narkotikakørsel
Næstved Præstø Landevej Lørdag klokken 19.45 32-årig mand Spirituskørsel
Slagelse Gimlinge Enghave Lørdag klokken 08.53 32-årig mand fra Slagelse Spirituskørsel
Slagelse Kassebjerggårdsvej Søndag klokken 14.28 63-årig mand fra Vemmelev Spirituskørsel
Vordingborg Københavnsvej Mandag klokken 01.51 21-årig mand fra Idestrup Narkotikakørsel

 

 

 

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi