Præstø er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
PAS PÅ LISTETYVE
Det er varmt og der er mange, der lader vinduer og døre stå åbne for at få lidt frisk luft ind. Men pas på – et åbent vindue kan være en invitation til listetyve. Lørdag morgen mellem klokken 8 og 9 lykkedes det f.eks. en tyv at liste sig ind gennem et vindue på en ejendom lidt uden for Nykøbing Falster og stjæle en mobiltelefon. Hold derfor godt øje, når du har vinduer og døre åbne. Lås også din hoveddør, hvis du f.eks. går om i din baghave, så du ikke risikerer, at ubudne gæster kan gå lige ind, uden at du opdager det.
NÆSTVED: Viste kniv og sværd frem
Politiet fik fredag klokken 14.39 en anmeldelse om, at der stod en mand ved Kvægtorvet og viste en 30 centimeter lang kniv og et 60 centimeter langt sværd frem for en gruppe unge mennesker. På baggrund af et godt signalement fandt politiet hurtigt frem til manden, og selvom det viste sig, at hverken sværd eller kniv havde klinger, der kunne bruges som våben, var det stadig med til at forstyrre den offentlige orden, at manden viste det frem på åben gade. Han blev derfor sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Det var en 48-årig mand fra Næstved.
KORSØR: Kokain
I visitationszonen ved Motalavej i Korsør standsede politiet fredag klokken 20.40 en bil, der kom kørende på Tårnborgvej. I bilen var en 17-årig mand fra Kalundborg med som passager, og da han blev visiteret, viste det sig, at han havde et gram kokain på sig. Han blev derfor sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.
FAXE: Nikkede en skalle
Fredag klokken 20.52 blev politiet kontaktet af en mand, der oplyste, at en anden mand havde nikket ham en skalle på en café i Faxe. Manden vidste på forhånd, hvem gerningsmanden var, og en 55-årig mand fra lokalområdet blev derfor anholdt klokken 22.16 og sigtet for vold. Han blev taget med til stationen og afhørt, før han blev løsladt igen klokken 01.15.
NYKØBING FALSTER: Havde kniv
Politiet fik lørdag klokken 00.19 en anmeldelse om, at der optræk til slagsmål ved Sophieskolen i Nykøbing Falster, hvor en 16-årig ung mand havde truet nogle andre og blandt andet haft en foldekniv fremme. Da politiet kom, forsøgte den 16-årige i første omgang at løbe væk, men han blev hurtigt løbet op af en politimand og klokken 00.25 blev han anholdt. Han ønskede ikke at oplyse sit navn, adresse og fødselsdato, og da han samtidig blev meget aggressiv og kaldte politiet for skældsord, blev han sigtet for at overtræde både retsplejeloven, ordensbekendtgørelsen og knivloven. Han blev løsladt igen klokken 02.08.
NYKØBING FALSTER: Kniv i ryggen
Politiet fik lørdag klokken 07.44 en anmeldelse om, at en mand var blevet stukket i ryggen med en kniv. Manden vidste på forhånd, hvem gerningsmanden var, og politiet var i den forbindelse ude at søge efter manden med både hunde og flere patruljer lørdag. Blandt andet i området omkring kolonihaverne "Sommerlyst" i Nykøbing Falster. Gerningsmanden, der var 51-årig mand fra Nykøbing Falster, blev anholdt søndag morgen og sigtet for kvalificeret vold. Han bliver fremstillet i grundlovsforhør mandag.
MARIELYST: Død person fundet i vandkanten
En hundelufter fandt lørdag morgen klokken 05.39 en død person i vandkanten ved Bøtø Strand. Personen, der så ud til at have ligget i vandet i længere tid, blev bragt til Nykøbing Falster Sygehus med henblik på at blive undersøgt, men er pr. mandag morgen endnu ikke identificeret.
STILLINGE STRAND OG ENØ: Mange badegæster
Sommervarmen havde i weekenden lokket mange gæster til blandt andet Stillinge Strand og Enø Strand, og politiet fik i weekenden flere anmeldelser om, at der var for mange samlet, at der ikke blev holdt afstand og at der var mange biler, der var parkeret uhensigtsmæssigt. Desuden var der gæster ved Stillinge Strand, der bemærkede, at der blev sejlet med jetski for tæt på stranden. Politiet var derfor forbi begge områder, og heldigvis viste det sig, at forholdene generelt var i orden og alle retningslinjer blev overholdt. De mange gæster var spredt i mindre grupper med 7-8 personer i hver, og var dermed ikke flere samlet, end det er tilladt. Kun et enkelt sted var der behov for en vejledende snak, for at få kunder i en kø til at holde større afstand.
NØRRE ALSLEV: Stak en lussing
En 52-årig mand fra Nørre Alslev blev søndag klokken 11.32 sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen, efter at han havde opsøgt en anden mand på en adresse i Nørre Alslev og opført sig aggressivt på åben gade. Her havde han blandt andet stukket den anden mand en lussing under lidt tumult.
DIANALUND: Brand i campingvogn
En 59-årig mand opdagede søndag aften, at der var ild i hans campingvogn. Det skete kort efter, at han havde røget en cigaret tæt på vognen. Ilden havde fået fat, flere gasflasker sprang, og vognen blev på kort tid overtændt. Politi og brandvæsen blev tilkaldt, og ilden blev hurtigt slukket. Heldigvis kom ingen noget til ved branden, men campingvognen fik store skader. Den 59-årige blev sigtet for at overtræde brandlovgivningen.
NÆSTVED: 38 blitzet på Vordingborgvej
Som et led i indsatsen mod alt for høje hastigheder på landevejene og mod vanvidskørsel var en målevogn fra politiets automatiske trafikkontrol ude at lufte sig lørdag aften. Den stod på Vordingborgvej i Næstved over for Dyrskuepladsen mellem klokken 19.41 og klokken 1.04. I det tidsrum passerede 780 trafikanter, og 38 kørte hurtigere end de 60 km/t, der er tilladt på stedet. Fem kørte så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, mens fire trådte så hårdt på speederen, at de risikerer en betinget frakendelse af kørekortet. Den hurtigste trafikant blev målt til 112 km/t.
RØDBYHAVN: Standset med håndværktøj og mærketøj
Politiets udlændingekontrolafdeling standsede mandag klokken 1.00 en udenlandsk bil, der ankom til Rødby for at sejle til Tyskland. Der var fem udenlandske mænd i alderen 20-36 i bilen og en 20-årig kvinde. Der var desuden forskelligt brugt håndværktøj, et par telefoner, et tv og tøj af mærket Hugo Boss, hvor prismærkerne stadig sad på. De seks personer kunne ikke helt redegøre for, hvor genstandene kom fra, og derfor blev de alle anholdt. Politiet undersøger i øjeblikket, om der kan være tale om tyvekoster.
INDBRUD
Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Korsør | Rylevej | Hus | Onsdag klokken 18.30 – fredag klokken 16.20 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
Nykøbing | Kystparken, Sundby | Hus | Lørdag klokken 8.00-9.00 | Mobiltelefon af mærket Doro |
Næstved | Klarinetvej | Hus | Onsdag klokken 10.00 – lørdag klokken 11.13 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
Næstved | Tubavej | Hus | Torsdag klokken 19.00 – lørdag klokken 10.30 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Slagelse | Hindbærvej | Hus | Lørdag klokken 12.30-18.30 | Porcelænsfigur og tre ure |
Vordingborg | Olsbjergvej | Hus | Fredag klokken 12.00 – lørdag klokken 9.20 | Manchetknapper |
Vordingborg | Olsbjergvej | Hus | Fredag klokken 12.00 – lørdag klokken 9.20 | Bestik i sølv, sølvlysestager og guldsmykker |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Borre | Klintevej, Magleby | Fredag klokken 17.27-19.25 | ATK – bestilt færdselskontrol | 120 | 15 | 50 km/t | 81 km/t | Tre klip |
Enø | Enø Kystvej | Søndag klokken 14.51-19.51 | ATK | 470 | 83 | 40 km/t | 76 km/t | 13 klip og to betingede frakendelser |
Haslev | Egedevej, Rode | Fredfag klokken 14.55-17.00 | ATK – bestilt færdselskontrol | 50 | 1 | 50 km/t | 59 km/t | - |
Haslev | Ny Næstvedvej, Vester Egede | Fredag klokken 18.57-20.06 | ATK | 242 | 6 | 70 km/t | 83 km/t | - |
Karise | Præstemarksvej | Fredag klokken 11.13-13.43 | ATK | 228 | 8 | 60 km/t | 85 km/t | To klip |
Korsør | Vestmotorvejen ved Storebælt | Lørdag klokken 7.25-13.01 | ATK | 7393 | 173 | 110 km/t | 151 km/t | Tre klip |
Korsør | Vestmotorvejen ved Storebælt | Søndag klokken 6.34-12.45 | ATK | 5491 | 190 | 110 km/t | 166 km/t | Tre klip og en betinget frakendelse |
Lundby | Bankevejen | Fredag klokken 14.26-16.05 | ATK – bestilt færdselskontrol | 68 | 3 | 50 km/t | 65 km/t | - |
Næstved | Vordingborgvej | Lørdag klokken 19.41 – søndag klokken 1.04 | ATK | 780 | 38 | 60 km/t | 112 km/t | Fem klip og fire betingede frakendelser |
Tappernøje | Strandvejen | Fredag klokken 14.30-18.05 | ATK – bestilt færdselskontrol | 398 | 90 | 50 km/t | 87 km/t | 11 klip og to betingede frakendelser |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Dalmose | Sønder Bjergevej | Søndag klokken 1.16 | 19-årig udenlandsk mand | Spirituskørsel |
Holme-Olstrup | Holmegaardsvej | Lørdag klokken 20.06 | 20-årig mand fra København | Spirituskørsel |
Nakskov | Tårsvej | Lørdag klokken 18.00 | 74-årig mand fra Hellerup | Spirituskørsel |
Nykøbing | Engboulevarden | Fredag klokken 1.22 | 30-årig mand fra Stubbekøbing | Narkokørsel og kørsel uden førerret |
Præstø | Næstved, Baarse | Fredag klokken 15.53 | 65-årig kvinde fra Præstø | Spirituskørsel |
Sandved | Skælskør Landevej | Lørdag klokken 19.20 | 37-årig mand fra Slagelse | Spirituskørsel og kørsel uden førerret |
Skælskør | Næstved Landevej | Fredag klokken 19.23 | 56-årig mand fra Roskilde | Spirituskørsel på knallert |
Skælskør | Sorø Landevej | Lørdag klokken 17.03 | 61-årig mand fra Slagelse | Spirituskørsel |
Slagelse | Oksebrovej | Mandag klokken 0.44 | 33-årig kvinde fra Esbjerg | Spirituskørsel |
Slagelse | Sorøvej | Lørdag klokken 19.52 | 41-årig mand fra Jyderup | Narkokørsel |
Vordingborg | Københavnsvej | Søndag klokken 15.54 | 29-årig mand fra Vordingborg | Narkokørsel |
Vordingborg | Næstvedvej | Lørdag klokken 0.35 | 29-årig udenlandsk mand | Spirituskørsel |