Sosu-assistent til hjemmeplejen søges til udviklende og tværfagligt team i Præstø

dato

Er du social- og sundhedsassistent – og klar til nye udfordringer i et stærkt fællesskab?
Så læs med her – vi søger en ny kollega til Distrikt Præstø!

Har du lyst til at gøre en forskel i borgernes hverdag og samtidig blive en del af et fagligt stærkt og nærværende team? Vi søger en SSA til aftenvagt evt. også med dagvagter i vores udekørende hjemmepleje – med opstart 1. april 2026 eller snarest muligt.

Stillingen er som udgangspunkt fuld tid – men vi tilpasser gerne efter dine ønsker og behov. Du vil have vagt hver 2. eller 3. weekend.

Typiske mødetider:

  • Dag: 7.00 – 13.00 eller 7.00 – 15.00
  • Aften: 15.00 – 23.00

Dine opgaver
Du vil arbejde med sundhedsfaglige opgaver (primært sundhedslovsydelser) hos borgere i eget hjem – sparring/samarbejde med vores sygeplejersker. Vi starter hver vagt med tværfaglige triagemøder, hvor vi sammen koordinerer dagens indsatser. Her deltager SSA’er, SSH’er og sygeplejersker – og der er altid plads til sparring og faglig udvikling. Vi er et distrikt i rivende udvikling. Lige nu er vi projekt-distrikt ift. at få implementeret den nye Ældrelov og dermed også tværfaglige teams. Tværfaglige teams bestående af SSH, SSA, sygeplejersker - og der er også tilknyttet fast visitator og rehabiliteringsterapeuter.

Vi søger en kollega, der:
  • Sætter borgeren i centrum og brænder for kerneopgaven
  • Trives i et stærkt samarbejde med kollegaer på tværs
  • Har et højt fagligt engagement og kender sine kompetencer
  • Ønsker udvikling
  • Værdsætter en god arbejdsplads med fællesskab og faglighed

Vi tilbyder:
  • En grundig og personlig introduktion
  • Et team af engagerede og dygtige kollegaer
  • Fælles pause – vi prioriterer pausen sammen i Teamet
  • Fleksibel vagtplanlægning
  • En synlig og tilgængelig ledelse
  • Løn efter gældende overenskomst
  • Røgfri arbejdstid

Om os
Distrikt Præstø rummer både hjemmepleje og to plejecentre (Aggerhus og Præstø Multicenter). Vi har et tæt tværfagligt samarbejde og arbejder ud fra fælles værdier – med fokus på nærhed, faglighed og respekt.

Interesseret?
Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontakt gerne distriktsledelsen på 55 36 31 15 – spørg efter Rikke S-Fafara for at høre mere.

Der er ansøgningsfrist den 22. februar 2026.

Samtaler afholdes løbende – og ansættelse kan forekomme løbende.

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

aftenarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Distr. Præstø - Ude, Rosagervej, 4720 Præstø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/917b6839-ac35-4ced-93bf-695c4c2c5bb4

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet