Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel hver aften
Har du et stort hjerte for omsorg og trivsel for ældre? Drømmer du om en arbejdsplads, hvor faglighed, nærvær og godt samarbejde går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi leder efter!
Om stillingen
Vi søger en engageret social- og sundhedsassistent til fast aftenvagt med start 1. august 2026 – eller tidligere, hvis det passer dig. Stillingen er på 28 timer om ugen med arbejde hver anden weekend i ulige uger.
I aftenvagten arbejder du tæt sammen med to dygtige kolleger om at skabe trygge, meningsfulde rammer for vores beboere. Sammen har I ansvaret for at sikre nærvær, kvalitet og god pleje, og hver medarbejder varetager omsorgen for cirka 9 beboere.
Om Aggerhus
Aggerhus er et lille, hyggeligt plejecenter i Bårse med 27 boliger og skønne fællesområder. Vi har grønne udeområder og mange aktiviteter, som vi afholder sammen med vores frivillige og venneforening.
Det tilbyder vi dig
- En grundig introduktion og mulighed for faglig sparring med centersygeplejersken – også i aftenvagten
- En fleksibel arbejdsplads med synlig ledelse og mulighed for indflydelse
- Faglig og personlig udvikling via kurser, temadage og undervisning
- Personalemøde hver 5. uge med alle vagtlag
- Et hus med høj faglighed, fokus på læring og et trygt samarbejdsmiljø
- Et stærkt kollegialt fællesskab med både grin og faglighed
Dine opgaver
- Udføre helhedsorienteret pleje med en rehabiliterende tilgang
- Udføre delegerede sundhedslovsindsatser, fx sårpleje, tilsyn af syge borgere og pleje af døende
- Dokumentere borgernes behov og funktionsevne i Nexus
- Bidrage til faglig sparring og kompetenceudvikling
- Vi arbejder med MyMedCards og MySkills, hvor dine kompetencer kan udvides
Vi søger dig, som
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Trives med en varieret og omskiftelig hverdag
- Ser pårørende som en vigtig ressource i borgerens forløb
- Brænder for faglighed og for at bidrage til et trygt og udviklende arbejdsmiljø
- Arbejder selvstændigt, tager ansvar og bevarer overblikket
Vi glæder os til at høre fra dig! Send din ansøgning senest 17. juni 2025. Vi afholder samtaler løbende, så vent ikke med at sende din ansøgning. Stillingen starter 1. august eller tidligere.
Har du spørgsmål eller ønsker at aftale et besøg, er du meget velkommen til at kontakte os.
Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.
Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
aftenarbejde
-Arbejdsgiver:
Aggerhus, Parkvej, 4720 Præstø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8ff8acef-51da-4b6b-b2d9-20b8c9c00e15