En 25-årig mand fra Østjylland blev tirsdag anholdt og sigtet for røveri efter en hændelse i en dagligvarebutik på Præstøvej i Næstved. En medarbejder i butikken observerede manden tage madvarer uden at betale og forsøgte at tilbageholde ham. Under konfrontationen blev medarbejderen truet med en cykellås, hvorefter gerningsmanden flygtede fra stedet på et elløbehjul.
Politiet fandt senere den 25-årige i en nærliggende skov og anholdt ham klokken 16.40.