Pædagog til specialundervisning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Præstø Skole søger pædagog til specialundervisning

Vi søger en pædagog, der kan medvirke til at styrke den enkelte elevs læring og trivsel i undervisningen på Præstø Skoles specialundervisningstilbud "Bridge 1" 0. – 5. klasse. Bridge 1 er lige nu fordelt på to lokaler, og du kommer til at få din gang begge steder. Du kan, i samspil med vores lærere og andre pædagoger, tilrettelægge og gennemføre undervisning for en skøn blanding af børn, der er tilknyttet Bridge i dele af deres skoletid, og børn der er tilknyttet Bridge i hele deres skoletid. Du er relationsstærk og vedholdende. Du er god til at kommunikere med børn og voksne på skrift og i tale - og så ser vi frem til, at du vil bidrage med din pædagogfaglighed ind i vores specialundervisning.        

Præstø Skole er en velfungerende skole med et solidt fundament i lokalmiljøet, hvor vi sætter børnene i fokus og har sunde forventninger til alle. Vi er en skole, der fungerer på en enkelt matrikel med ca. 360 elever med 2 spor på hovedparten af alle årgange. Vi har inspirerende ude- og indearealer både på selve skolen og i vores SFO, som ligger i umiddelbar nærhed. 
Præstø Skole er kendetegnet ved god medarbejdertrivsel og et godt forældresamarbejde. Som noget helt ekstraordinært har skolen en velfungerende forældreforening, der bidrager med engagerede forældre og gode arrangementer.

Præstø Skole er verdensmålscertificeret, og vi arbejder derfor med FN’s Verdensmål som en del af skoledagen.

Stillingen er på fuld tid med fast ansættelse pr. 1. august 2024.

Vi tilbyder bl.a.:

  • en skole i en god og sund udvikling
  • en skole med fokus på trivsel og faglighed
  • gode og engagerede kollegaer
  • åbne og forventningsfulde elever
  • medlevende forældre
  • humor i en travl hverdag.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet pædagog
  • har erfaring med undervisning   
  • besidder stor rummelighed og er løsningsorienteret, når det brænder på
  • arbejder systematisk med inddragelse af forældre
  • har blik for ressourcer hos alle børn og voksne
  • er mødestabil, også i en travl hverdag
  • motiveres af samarbejde og medansvar.

Ansøgningsfristen er den 22. maj.
Vi afholder samtaler den 27. maj.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. En ansættelse er betinget af, at ansøger afleverer tilfredsstillende straffeattest, og at Vordingborg Kommune kan indhente ren børneattest inden tiltrædelsen.
Præstø Skole er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte skoleleder Lars Bonde på tlf. 40636434 – og du kan også læse mere om skolen på praestoe-skole.aula.dk


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4ee60cfa)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vordingborg Kommune, Skolevej, 4720 Præstø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6041097

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet