Nyt fra Præstø i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Præstø er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

 

RØDBY: 10 gram hash

Efter et tip fra et vidne om at der på en adresse i Rødby skulle være ulovlige stoffer, blev en 43-årig mand i fredags klokken 7.31 sigtet efter lov om euforiserende for at være i besiddelse af godt 10 gram hash.

 

SLAGELSE: Stjal en rullepølse

Med en pakke rullepølse og en spegepølse under armen spadserede en mand i fredags klokken 16.10 gennem kasselinjen i et supermarked på Skovvejen i Slagelse uden at betale. En medarbejder på stedet fik standset manden, og politiet blev tilkaldt. Manden, der 53 år og fra Slagelseområdet, blev anholdt og sigtet for butikstyveri.

 

MARIBO: Hash i bil

I forbindelse med en almindelig patruljering, opdagede en par betjente i fredags klokken 19.40 en parkeret bil på Vestre Landevej i Maribo. I bilen sad en mand, og da han åbnede bildøren, da betjentene bankede på, væltede der en temmelig kraftig lugt af hash ud fra bilen. Da manden i bilen, der er 23 år og fra Maribo, blev spurgt, om han havde hash i bilen, viste han af egen drift det, han havde. Han blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer   

 

HASLEV: Vejvrede #1 - Mand overfaldet på motorvej – en varetægtsfængslet

I fredags klokken 15.15 blev en 26-årig mand overfaldet på Sydmotorvejen ved Haslev, da de befandt sig i nødsporet efter en episode med noget vejvrede. Den 26-årige blev bl.a. slået i hovedet med et bat af og faldt i den forbindelse ud i på motorvejen, hvor en personbil måtte undvige for ikke at påkøre ham. Gerningsmændene kørte væk fra stedet i en varebil. En del vidner havde set optrinnet, og ud fra deres forklaringer fandt politiet senere frem til tre mænd, på hhv. 22, 26 og 47 år, som alle blev anholdt og sigtet for kvalificeret vold. Den 26-årige blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til 20. april.

 

NÆSTVED: Kaldte betjente grimme ting

Politiet blev natten til lørdag klokken 2.00 kaldt ud til nogle uoverensstemmelser mellem flere grupper på Ramsherred i Næstved. Da betjentene viste sig på stedet faldt gemytterne til ro. En enkelt ung mand havde dog noget svært ved at køle af, og han følte tilsyneladende stor trang til at kalde betjentene grimme ting og true dem. Det resulterede i sigtelser for trussel om vold mod tjenestemand og for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand. Det drejer sig om en 21-årig mand med ukendt adresse.  

 

NAKSKOV: Udgav sig for at være udrykningsbil

En 18-årig mand fra Stokkemarke er sigtet for uberettiget udøvelse af offentlig myndighed, fordi han kørte rundt i Nakskov i sin lille bil med et blåt udrykningsblink tændt på taget. Patruljevognen fandt den unge mand, som afleverede sit blink, men nægtede at havde kørt rundt med det tændt.

 

NÆSTVED: Vejvrede #2

En 35-årig mand fra Næstved er sigtet for at forvolde fare for andres liv eller førlighed efter han fredag klokken 21.15 forsætsligt påkørte en anden bil mens de kørte med 80-90 kilometer i timen på Slagelsevej, hvorefter bilen kørte i grøften. Parterne kendte hinanden på forhånd, for inden påkørslen kørte den 35-årige op på siden af bilen for at få den til at standse. De ville de tre i bilen ikke. Efter bilen var endt i grøften forsøgte den 35-årige at stikke ud efter den 54-årige fører af bilen med en 32 centimeter lang isoleringskniv, men ramte ved siden af. Manden truede den 54-rige på livet. Han blev fremstillet i grundlovsforhør lørdag og varetægtsfængslet frem til 20. april. Bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

 

RØDBYHAVN: Fuld fremmed mand dukkede op ud af det blå

En 30-årig kvinde i Rødbyhavn fik lørdag klokken 18.10 pludseligt og uventet besøg, da en tydeligt beruset mand dukkede op på hendes bopæl – uden sko på. Her krævede han mere alkohol, men forlod i stedet huset i al fredsommelighed. Han gik til sin bopæl i Havnegade, hvor han blev forkyndt

 

NYKØBING FALSTER: Butikstyve

En 40-årig mand fra København og en 56-årig kvinde fra Idestrup begik tre butikstyverier i træk i løbet af formiddagen mod en kiosk på Banegårdspladsen. De stjal blandt andet øl og vand. Politiets patrulje sigtede de to, men da de nægtede at forlade stedet, blev de i stedet anholdt.

 

RØDBYHAVN: Menneskesmugling

Ved indrejsekontrol af en Flixbus på indrejsefeltet i Rødbyhavn blev en udenlandsk kvinde standset, fordi hun ikke kunne vise gyldig rejsedokumentation. Da udlændingekontrolafdelingen tog kvinden af bussen, henvendte en 27-årig mand sig og identificerede sig som kvindens bror. Han forklarede, at han havde hentet hende i Belgien og de havde været på vej til Sverige. Manden blev sigtet for menneskesmugling. Søndag fik den 27-årige en straksdom: 30 dages fængsel og indrejseforbud i seks år

  

SLAGELSE: Vejvrede # 3

På Japanvej i Slagelse ud for Biltema kom to billister op at toppes efter uenighed om hvem der havde vigepligt. Diskussionen eskalerede til skænderi, trusler om vold og noget skubberi. Efterfølgende kørte parterne fra stedet, men den ene part erkendte efterfølgende under samtale med politiet at han havde været lidt vel rigeligt opfarende. Sagen blev denne gang klaret med en alvorlig samtale og ingen sigtelser.

 

HASLEV: Brød ind i bil

Et vidne observerede at to mænd brød ind i en bil på Terslev Skolevej klokken 01.37, natten til søndag. Politiet traf to personer på stedet som blev sigtet for tyveri. Det er en 24-årig mand fra Fjenneslev og en 42-årig mand fra Ringsted

 

KORSØR: Dødsfald ved brand

På Violvej i Korsør udbrød der brand søndag klokken 16.51. Brandvæsen og politi var hurtigt til stede, men kort efter stod der flammer op gennem taget og huset var overtændt. Husets beboer – en 69-årig mand –blev efterfølgende fundet omkommet.

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Nysted Stilund, Musse Tirsdag klokken 10.00 – fredag klokken 11.00 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Næstved Kuhlaus Vej Søndag klokken 14.30 Kontanter og smykker
Rødby Sædingevej Søndag klokken 15.00 – fredag klokken 14.00 Tv af mærket Grundig
Sorø Bjernedevej Lørdag klokken 9.50-18.50 Smykker, kontanter og spiritus

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Boeslunde Rennebjergvej Fredag klokken 9.01-13.25 ATK – bestilt færdselskontrol 359 25 60 km/t 102 km/t Tre klip og en betinget frakendelse
Haslev Lysholm Alle Fredag klokken 13.44-16.30 ATK 162 - - - -
Hyllinge Søndergade Søndag klokken 11.09-13.50 ATK – bestilt færdselskontrol 45 7 40 km/t 63 km/t Et klip
Idestrup Sildestrup Øvej Fredag klokken 14.09-20.00 ATK 375 28 50 km/t 78 km/t Fem klip
Korsør Skovvej Fredag klokken 7.06-8.30 ATK 313 3 50 km/t 64 km/t -
Næstved Havnegade Lørdag klokken 7.22-10.22 ATK 629 26 50 km/t 69 km/t Et klip
Næstved Præstø Landevej Fredag klokken 17.02-19.50 ATK 343 13 50 km/t 91 km/t Et klip og en betinget frakendelse
Næstved Ringstedgade Søndag klokken 7.18-10.18 ATK 428 27 50 km/t 73 km/t Tre klip
Næstved Vordingborgvej Fredag klokken 13.24-16.24 ATK 1692 14 60 km/t 81 km/t -
Slagelse Ringvejen, Sørbymagle Fredag klokken 15.31-18.00 ATK – bestilt færdselskontrol 85 2 50 km/t 71 km/t To klip
Slagelse Vestre Ringgade Fredag klokken 18.47-21.45 ATK 440 24 50 km/t 71 km/t Fire klip
Sorø Vestmotorvejen Lørdag klokken 13.45-19.30 ATK 1544 12 130 Km/t 162 km/t -
Sorø Vestmotorvejen Søndag klokken 13.31-19.45 ATK 2644 8 130 km/t 159 km/t -
Stensved Vordingborgvej Fredag klokken 19.38-2.15 ATK – bestilt færdselskontrol 277 58 50 km/t 84 km/t 13 klip og en betinget frakendelse
Toksværd Søledsvej Lørdag klokken 11.24-14.00 ATK – bestilt færdselskontrol 95 7 40 km/t 64 km/t To klip

                                                         

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Vordingborg Solbakkevej Lørdag klokken 20.56-21.26 En blev sigtet for at køre en bil, der lavede unødig støj og røg

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Maribo Rødbyvej Søndag klokken 19.15 44-årig mand fra Holeby Spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden. Ejeren af bilen blev sigtet for at overlade sin bil til en person uden kørekort
Næstved Kasernevej Lørdag klokken 17.45 25-årig mand fra Ringsted Narkokørsel

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi