Præstø er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
NÆSTVED: Røvere stjal kaffemaskine
Mandag klokken 13.45 fik politiet en anmeldelse om, at to mænd netop var stukket af fra Elgiganten i Næstved med en kaffemaskine uden at betale for den. En medarbejder forsøgte at standse de to tyve, men de skubbede til medarbejderen og kørte fra stedet. Sagen efterforskes som et røveri, og på grund af forklaringer fra flere vidner har politiet en del oplysninger om tyvene at gå efter.
SORØ: Ukendt mand sad i bilen
Politiet blev mandag klokken 15.59 kaldt til en adresse i Sorø, hvor et vidne havde opdaget, at der sad en ukendt mand i familiens bil, som holdt parkeret. Han var ikke umiddelbart indstillet på at forlade stedet, og da politiet ankom, måtte politibetjentene bruge peberspray for at få styr på den pågældende. Det var en 39-årig mand fra Sandved, som blev anholdt klokken 16.14 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev taget med til politistationen, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 20.33. Han har ikke givet nogen forklaring på sin alternative adfærd.
NÆSTVED: Fløjet til behandling efter færdselsuheld
Mandag klokken 17.41 skete et færdselsuheld, hvor Fjordvangen munder ud i Karrebækvej lidt uden for Næstved. En bil med en 27-årig mand fra Rønnede kørte tilsyneladende ud på Karrebækvej uden at overholde sin ubetingede vigepligt, og her ramte han en anden bil med et ældre ægtepar. Den 27-årige havde ikke noget kørekort, men til gengæld viste en alkometertest, at han havde en promille, der var noget højere end det tilladte. Derfor blev han anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for kørsel uden førerret. En 77-årig kvinde, der var passager i den anden bil blev fløjet med helikopter til behandling på rigshospitalet, og hendes tilstand meldes nu at være stabil. De øvrige implicerede blev behandlet for deres knubs.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Slagelse | Priorgade | Mandag klokken 22.55 | En sort Citroën C5, årgang 2011, med registreringsnummer AL 31682 |
Tappernøje | Pilevej | Søndag klokken 15.00 – mandag klokken 7.00 | Fire syverstole, et 32" Samsung tv, vin, kontanter, solbriller af mærket Gucci, en rundsav af mærket Dewalt og et herrearmbåndsur af mærket Breitling |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Faxe | Præstøvej | Mandag klokken 14.20-16.30 | ATK | 188 | 14 | 60 km/t | 86 km/t | Et klip |
Korsør | Tårnborgvej | Mandag klokken 10.41-12.05 | ATK | 336 | - | - | - | - |
Korsør | Vestmotorvejen ved Storebælt | Mandag klokken 13.23-19.20 | ATK | 5231 | 142 | 110 km/t | 154 km/t | To klip |
Næstved | Vordingborgvej | Mandag klokken 5.15-8.15 | ATK | 867 | 16 | 60 km/t | 86 km/t | Et klip |
Rønnede | Faxevej, Kongsted | Mandag klokken 11.43-13.43 | ATK | 627 | 21 | 50 km/t | 69 km/t | To klip |
Sorø | Skælskørvej | Mandag klokken 13.11-16.30 | ATK | 166 | 14 | 50 km/t | 75 km/t | Tre klip |
Stubbekøbing | Stubbekøbingvej | Mandag klokken 16.05-21.45 | ATK – bestilt færdselskontrol | 451 | 43 | 60 km/t | 109 km/t | 10 klip |
Tappernøje | Karlshøj, Brøderup | Mandag klokken 9.07-12.00 | ATK | 205 | 6 | 70 km/t | 92 km/t | - |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Nykøbing | - | Tirsdag klokken 2.30-3.15 | Ingen sager |
Nykøbing | Gaabensevej | Mandag klokken 21.55-22.25 | En blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset en enkelt narkobilist:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Næstved | Fjordvangen | Mandag klokken 17.41 | 27-årig mand fra Rønnede | Narkokørsel |