Politi og brandvæsen blev torsdag klokken 17.42 kaldt til et hus på Mønvej i Skibinge uden for Præstø, hvor der var udbrudt brand. Det var en nabo, der havde bemærket knitrelyde fra huset, og da han så nærmere efter, var der ild i ejendommen. Ilden blev slukket, men der blev fundet en person på ejendommen. Der er formentlig tale om beboeren, en 76-årig mand, som blev erklæret død. Politiets teknikere skal nu undersøge stedet, men der er ikke umiddelbart nogen formodning om, at der er sket noget kriminelt.
Mand mistede livet i brand
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi