Konsulent til børn og familieområdet i Vordingborg Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en AC-konsulent, der brænder for at skabe udvikling og kvalitet på børn og familieområdet. Har du lyst til at bringe din faglige ekspertise i spil i et sekretariat, som arbejder på at skabe sammenhæng i indsatser på tværs af dagtilbud, skoler samt børn og familie, så er stillingen som konsulent i Sekretariat for børns trivsel og læring måske noget for dig!

Om Jobbet 

I Vordingborg Kommune har vi en stor og vigtig opgave i at sikre trivsel og sund udvikling hos alle børn, så de kan møde fremtiden med livsappetit og socialt overskud. Vi søger derfor en konsulent, der brænder for at understøtte udvikling af arbejdet med børn og familier inden for det specialiserede børneområde. Dine opgaver vil have hovedvægt på udvikling og understøttelse af afdeling for børn og familie i nært samarbejde med lederen heraf. 

Du vil ved din opstart komme til at arbejde med følgende opgaver:

  • Fremadrettet rekrutterings strategi for området, herunder opbygning af et onboardingprogram
  • Understøtte arbejdsgange til implementering af barnets lov, samt styrkede processer for den daglige praksis
  • Bidrage til arbejde omkring implementering af ny honoreringsmodel for plejefamilier
  • Bidrage med indsamling af ledelsesdata, der kan sikre overblik over de strategiske pejlemærkers forankring i praksis
  • Fastholde og strukturere afdelingens arbejde med det gode arbejdsmiljø og et styrket tværfagligt samarbejde. 

Generelt vil du arbejde med opgaver som er karakteriseret ved at indeholde:

  • Sagsfremstillinger til det politiske udvalg
  • Analyser og evalueringer
  • Arbejdsgange og samarbejdsflader mellem børn og familie og andre aktører
  • Ledelsesunderstøttelse generelt
  • Og en masse andet

Ud over det specialiserede børneområde understøtter Sekretariat for børns trivsel og læring også skoler, dagtilbud og PPR. Vi søger en kollega, der ser det som en fordel at arbejde på tværs af disse områder og som ser sammenhænge og synergier i arbejdet. 

Der vil i regi af sekretariatets tværfaglighed også være mulighed for at bidrage til andre opgaver end udelukkende opgaver omkring det specialiserede børneområde. En særlig opmærksomhed i sekretariatet er netop at dele viden og kompetencer med det formål at kvalificere opgaveløsningen bedst muligt.

Om dig 

Vi forventer som udgangspunkt, at du har en akademisk baggrund og gerne med relevant erfaring. 

Vi lægger desuden vægt på at du: 

  • Har interesse for det sociale område med fokus på børneområdet
  • Har erfaring med organisatoriske og administrative opgaver i en kommunal forvaltning
  • Er stærk i skriftlig formidling
  • Har blik for, hvordan kvalitet og effektivitet går hånd i hånd
  • Trives med at være en del af et team i opgaveløsningen
  • Har erfaring med ledelsesunderstøttelse samt politisk betjening
  • Er optaget af at bringe ny viden og forskning i spil
  • Ser en styrke i en tværfaglig tilgang til opgaverne 
  • Kan indgå i samarbejdsrelationer med både ledere og kolleger både i egen og andre afdelinger
  • Er struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag.

Har du erfaring fra området vil det være et plus.

Du skal desuden kunne navigere i en matrix-organisation, hvor du vil skulle løse opgaver i fagligt samarbejde med andre enheder og ledere end egen nærmeste personaleleder.

Om Sekretariat for børns trivsel og læring

Sekretariatet understøtter de to centre: Sundhed, Børn og Familie samt Dagtilbud og Skoler
Vi løser opgaver i relation til både drift og udvikling af både det specialiserede børneområde, dagtilbud, skoler og PPR. Vi er ca. 20 medarbejdere og understøtter cheferne for begge områder samt lederne af de decentrale enheder og bidrager generelt til det tværgående arbejde i hele organisationen. Du bliver en del af en teamorganisering, hvor vi på kryds og tværs løser opgaver for det samlede børneområde. 

Kort om Vordingborg Kommune

Det overordnede grundlag for det strategiske arbejde på området er Vordingborg Kommunes vision 2030 og en fælles fokus på barnets start på livet, en stærk folkeskole samt dannelse, uddannelse og trivsel gennem hele barndommen og ungdommen. Det overordnede mål er at udfordre, stimulere og have forventninger til alle børn og unge, så de klarer sig bedre i morgen end i dag. 

Vi kan tilbyde dig

  • Et ansvarsfuldt og udfordrende job.
  • Et godt socialt miljø med gode kolleger og engagerede ledere og chefer.
  • Udviklende og spændende opgaver
  • En fleksibel arbejdsplads, som samtidig stiller krav til opgaveløsningen hos dig og dine kolleger.

Du kommer til at referere til sekretariatslederen.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med relevant faglig organisation.

Søg stillingen 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 20. oktober 2024. Vi afholder ansættelsessamtaler 24. oktober og 28. oktober 2024 med tiltrædelse i stillingen den 1. december 2024. 

For yderligere information eller spørgsmål kan du kontakte sekretariatsleder, Mette Thiim tlf. 2018 5584.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1bd85553)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vordingborg Kommune, Østerbro, 4720 Præstø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6124358

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet