BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde tæt med familier og være med til at udvikle hverdagsbaseret støtte og praktisk vejledning til de mest udsatte børn i alderen 0-12 år og deres familier?
Kan du svare ja til ovenstående? er muligheden her nu. Det sker i tæt samarbejde med Team Styrket Indsats, Netværk og de sociale myndigheder. Der er brug for en person, som kan arbejde målrettet og selvstændigt med at supplere og kompensere i familien og har en stærk relations evne og lyster at arbejde tæt i familien.
Teamet består af 6 dygtige og dedikerede familie behandlere, 2 dygtige medarbejdere som yder funktionen praktisk pædagogisk støtte og faglig leder. Teamet er forankret i Børn og Familie Kalvehave, men alle indsatser udføres i tæt samarbejde med familien og myndighed. Tilbud visiteres efter Barnets lov, §32.1.2
Lige nu er vi i gang med en masse nytænkning, grundet indførelsen af Barnets Lov som du kan være med til at komme med input til.
Det er den enkelte sag, der er retningsgivende for, på hvilke områder familien har brug for praktisk støtte og vejledning. Eksempelvis, støtte til at fastholde hverdagsstruktur i forhold til børnenes basale behov, vejledende samtaler, eller vedligeholdelse af struktur i hjemmet.
Vi tilbyder
- En spændende opgave med højt til loftet og mange dygtige og fantastiske kolleger
- En arbejdsplads med fokus på faglig kvalitet og en god kultur
- Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet og selvstændighed i opgaveløsningen
- Gode muligheder for tæt kollegial og tværfaglig sparing
- Løbende gruppe supervision
- Mulighed for at bidrage til udviklingen af et spændende område.
- En alsidig og til tider travl hverdag, hvor du får god mulighed for at bringe dine kompetencer i spil
Dine arbejdsopgaver
- Pædagogisk og praktisk støtte til udsatte børn og deres familier
- Sikre et ressource opsporende samarbejde med øvrige aktører, omkring barnet og familien.
- Omsætte en formålsbeskrivelse til konkret handleplan
- Bidrage til brobyggende forebyggelse i familien
- Udarbejde status beskrivelser, opfølgningsnotater og observations rapporter til sagsbehandler
- Sikre et relationelt og godt samarbejde mellem udføre og myndighed
Om dig
- Er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse eller erfaring, gerne med efteruddannelse
- Har erfaring med målgruppen og stor lyst til arbejde tæt i sårbare familier
- Har flair og interesse for det tværfaglige samarbejde
- Kan arbejde systematisk og struktureret
- Kan arbejde med komplekse problemstillinger og stå i de svære sociale problemstillinger
- Har en nærværende, nysgerrig og inddragende tilgang til både opgaven og til samarbejdet.
- Trives med både selvstændige opgaver og det tætte samarbejde i teamet og på tværs
- Du besidder modenhed og styrke til at indgå i et relationelt og til nogen tider, svært samarbejde.
- Du har kørekort til bil og villig til at benytte egen bil, da opgaverne oftest ligger ude i familierne.
- Du er den kollega der møder positivt ind og kan trives i et team, med god humor
KORT OM BØRN OG FAMILIE KALVEHAVE
Børn og Familie Kalvehave er Vordingborg Kommunes kommunale tilbud til børn, unge og familier i udsatte positioner, der har brug for støtte og indsatser i henhold til Barnets Lov Tilbuddene spænder lige fra forebyggende tilbud til anbringelsestilbud. Børn og Familie Kalvehave samarbejder primært med Børn og Familie Præstø og Ungecentret, men samarbejder også med Sundhedsplejen, dagtilbud, skoler m.fl.
Vores mål er at skabe de bedste muligheder og løsninger for børn og deres familier. Vi samarbejder med børnene og deres familier systematisk, løsningsfokuseret og på en anderkendende måde- med fokus på at skabe målbare forandringer. Derfor er vores indsatser fleksible og tilpasses løbende efter familiernes og opgavens behov og udvikling. Det betyder stor variation i opgaverne, som ofte er komplekse og kræver helhedsorienterede løsninger.
Børn og Familie Kalvehave består af en leder af det samlede Børn og Familie, to faglige ledere og ca. 45 medarbejdere, som er fordelt på ni teams. Hovedparten af medarbejderne i Børn og Familie Kalvehave er uddannet pædagoger med efteruddannelse indenfor familie behandling. Vores målgruppe er gravide samt børn, unge og familier, som har udfordringer i form af sociale, emotionelle, tilknytnings- og udviklingsmæssige vanskeligheder.
Øvrige oplysninger
Stillingen er på 37 timer pr. uge og tidsbegrænset i ét år. Arbejdstiden kan variere mellem morgen, aften og weekendvagter, primært i tidsrummet 6-22, afhængig af opgave og indsats.
Aflønning sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn
Ansøgningsfrist: Torsdag den 20. juni 2024
Samtaler: Mandag den 24. juni 2024
Tiltrædelse: 1. august 2024 eller snarest muligt
Vil du vide mere om stillingen, kan du rette henvendelse til:
Praktisk pædagogisk støtte medarbejder Helle Krog på telefon 40 35 03 58 eller giv et ring til Helle om et besøg i Kalvehave til en rundvisning eller en kop kaffe.
Du er også velkommen til at tage kontakt til faglig leder, Gitte Hauerslev på telefon 23 11 90 06
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b3aea1d1)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vordingborg Kommune, Østerbro, 4720 Præstø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6051369