BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du sætte retningen for udvikling og understøttelse af gymnastikforeningerne i DGI Storstrømmen?
Og har du drivkraften til at skabe relevante og attraktive aktiviteter i samarbejde med frivillige og til gavn for de mange medlemmer i gymnastikforeningerne?
Så søg denne spændende stilling som vores nye konsulentkollega i DGI Storstrømmen.
Vi ønsker os en ny kollega, der med god energi og stor faglig viden indenfor gymnastikkens verden kan være med til at udvikle DGI’s koncepter og indsatser til gavn for vores mange lokale gymnastikforeninger, frivillige ildsjæle og de mange medlemmer.
Som vores nye kollega vil du desuden blive en del af vores gode faglige og sociale fællesskab, hvor vi arbejder sammen om at få flest muligt danskere engageret i idrættens fællesskaber.
Om jobbet:
Du skal med udgangspunkt i din faglige viden og erfaring indenfor gymnastikområdet udvikle relevante og attraktive gymnastiktilbud i takt med tidens trends og tendenser. Samtidig er du kvalitetsbevidst og sætter en ære i at pleje og vedligeholde indholdet i de mange gode aktiviteter, produkter og samarbejder vi i samarbejde med foreningerne har opbygget gennem mange år.
Som konsulent for gymnastik i DGI Storstrømmen bliver du ansvarlig for vores store og varierede aktivitetstilbud samt dialogen og samarbejdet med gymnastikforeningerne lokalt. Med øje for både regionale og nationale potentialer bliver du desuden en medvirkende drivkraft til sikre udvikling af nye indsatser i en større del af organisationen.
Eksempler på konkrete opgaver (og ansvar):
- Opbygge gode relationer til nøglepersoner i foreninger med gymnastik i DGI Storstrømmens seks kommuner.
- Understøtte vores lokale gymnastikforeninger i form af samarbejde om attraktive aktivitetstilbud såsom kurser/uddannelser, stævner/forårsopvisninger, udviklingsforløb og meget mere.
- Samarbejde med frivillige i vores gymnastikudvalg, så I sammen, indenfor organisations nationale og lokale strategier, laver handleplaner og budgetter for aktiviteter, som udmøntes lokalt til fordel for øget idrætsdeltagelse.
- På baggrund af nationale trends og inputs fra foreninger bidrager du løbende til udvikling af relevante og attraktive indsatser i samarbejde med dygtige kolleger.
- Du sikrer samskabelse og fælles opbakning i udarbejdelse af både lokale og nationale indsatser indenfor idrætten.
- Du er parat til at assistere andre konsulenter i kontakten til foreningerne med henblik på formidling af specifikke produkter, indsatser og vidensdeling.
- Du samarbejder med dygtige kolleger om at sikre et attraktivt og varieret udbud af uddannelser, stævner, foreningsmøder og andre relevante aktiviteter
- Har alment kendskab til organisering, aktiviteter og udfordringer i gymnastikkens verden både regionalt og nationalt i Danmark.
- Har et godt drive, er ambitiøs, troværdig og ønsker at skabe fremdrift og gode resultater for og med vores foreninger og organisation.
- Motiveres af at inddrage både kolleger og frivillige i at finde de bedst mulige aktiviteter og samarbejder til fordel for foreninger, frivillige og udøvere.
- Er lige til og udadvendt, og hverken er bange for ’at gribe røret’, ’gå på’ i forsamlinger eller skabe god kontakt til foreninger og øvrige samarbejdspartnerne.
- Er god til at kommunikere både skriftligt og mundtlig og i øjenhøjde med dine opgivelser.
- Er i stand til at strukturere og prioritere opgaver og tid, og trives med en stor grad af selvledelse og frihed under ansvar.
- Er god til at facilitere udviklingsprocesser og kan se helheder, sammenhænge og potentialer.
- Ønsker at bidrage til en attraktiv arbejdsplads, hvor vi arbejder seriøst og målrettet samtidig med at vi værner om fællesskabet og høj trivsel hos alle.
Vi tilbyder:
- Et job i en stor og spændende organisation, hvor ingen dage er ens, og hvor vi hver dag arbejder målrettet på at styrke bevægelse og idrætsdeltagelse.
- Et stærkt socialt og fagligt miljø, hvor alle 25 medarbejdere tager ansvar for det stærke samarbejde, det gode arbejdsmiljø, fællesskabet og den muntre, afslappede tone.
- Et job med ansvar og stor indflydelse på opgaver indenfor de aftalte rammer.
- Et job, hvor aften- og nogle gange weekendarbejde vil forekomme, hvorfor vi har fleksible arbejdstider og en meget høj grad af selvstyring.
- Mulighed for hjemmearbejde og betalt medarbejdermotion hver uge.
- Frokostordning (fleksibel og delvist selvbetalt).
- Et kontor i de smukkeste omgivelser på Idrætshøjskolen Bosei i Præstø.
Om DGI Storstrømmen:
Vi dækker Stevns, Faxe, Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner, og udgør en af fjorten landsdele i DGI. I vores landsdel har vi 435 medlemsforeninger, som tilsammen repræsenterer 67.600 medlemmer. Heraf er der 12.300 i gymnastik fordelt blandt ca. 80 foreninger og efterskoler.
Det praktiske:
Vi tilbyder en stilling på 37 timer pr. uge med jobstart 1. oktober 2024.
Indenfor rammen af DGI Storstrømmens lønstruktur løn efter kvalifikationer.
Ansøgning:
Ansøgningsfristen er 7. august 2024.
For spørgsmål er du velkommen til at kontakte nedenstående i perioden:
3.-9. juli - Souschef Anja Lygum Pedersen på alp@dgi.dk / tlf. 51510778.
10.-26.juli -Direktør Lis Hamburger på lh@dgi.dk / tlf. 29132845.
30. juli-7.august - Souschef Anja Lygum Pedersen på alp@dgi.dk / tlf. 51510778.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 14.-16. august samt 19.-21. august 2024.
Læs mere på www.dgi.dk og om DGI Storstrømmen i fanen ’min landsdelsforening’.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
DGI Storstrømmen, Evensølundvej 5, 2., 4720 Præstø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6079454