Døgnrapport

Profilbillede
dato

Præstø er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Næstved: Falsk 1000-kroners seddel

I et varehus på Messebuen tog en ansat torsdag eftermiddag imod en 1000-kroneseddel og opdagede først at sedlen var falsk, da kunden var gået. Falske pengesedler er heldigvis sjældne og falskmøntneri straffes meget hårdt. Der er en række sikkerhedselementer på en ægte pengeseddel, som man skal se efter – blandt andet en vinduestråd med et bevægeligt bølgemotiv, et hologram, der reflekterer lyset i forskellige farver og et vandmærke. Alle tre sikkerhedselementer ses, når sedlen holdes op mod lyset eller på skrå. Hvis man er i tvivl om en seddel er ægte, så indlever den til politiet.

 

VORDINGBORG: Voldsomt beruset bilist blev standset af borger

Fredag klokken 17.57 kørte en årvågen borger bag en bil på Sydmotorvejen, som slingrede voldsomt. Borgeren fik derfor gestikuleret til føreren at han skulle køre af motorvejen, hvilket manden gjorde ved Farø. Da det nu var trafikmæssigt forsvarligt, kørte borgeren ind foran bilen og blokerede dermed for at den kunne køre videre. Da politiets patrulje ankom til stedet, viste en alkometertest at føreren var påvirket - endda væsentligt - over den grænse på 2.00 i promille, som betyder at der er tale om vanvidskørsel. Føreren blev derfor sigtet for spirituskørsel og bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation. Ved ransagning i bilen fandt betjentene 9.5 gram hash og føreren blev derfor også sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.

 

SLAGELSE: Ung narkosælger havde gemt sin pung med hashlager uden for værthus

Politiet blev tilkaldt fredag klokken 00.20, fordi der var kommet anmeldelse om narkosalg på en beværtning på Jernbanegade. Ude foran beværtningen fandt politiet en karakteristisk pung, som indeholdt kontanter og pølsemandsposer med hash. Inde på beværtningen mødte patruljen en 17-årig ung mand fra Slagelse, der bar på en ligeledes karakteristisk bæltetaske - af samme mærke og farve som pungen.  Den unge mand havde 0.94 gram hash i en pølsemandspose, samt en digitalvægt og en mindre mængde kokain i sin bæltetaske. Det viste sig også, at der var gemt et ID-kort på den unge mand i pungen. Han blev sigtet for narkosalg.

 

GEDSER: Afbrændte haveaffald, da ilden bredte sig

Under patrulje opdagede politiet lørdag klokken 11.40 høje flammer og voldsom røgudvikling på en adresse på Gl. Landevej. Da patruljen ankom til stedet viste det sig, at den voldsomme brand skyldtes, at beboeren havde været ved at brænde haveaffald af. Ilden bredte sig og fik fat i bildæk og andet affald, så brandvæsenet måtte tilkaldes. Den 64-årige beboer blev sigtet for at overtræde miljøloven.

 

RØDBYHAVN/GEDSER: Udenlandske borgere afvist

Lørdag eftermiddag kørte en udenlandsk bil ind i landet i Rødbyhavn. Ombord var i alt 7 personer, der ikke havde gyldig rejselegitimation. De syv blev afvist og sendt tilbage til Tyskland med færgen. Alene på et døgn – lørdag til søndag - afviste udlændingekontrolafdelingen UKA i Rødbyhavn og Gedser 10 personer, der ikke havde gyldig rejselegitimation.

 

RØDBYHAVN: Kontrol på havet

Politiet patruljerer også på vandet og lørdag blev der gennemført lystbådekontrol i farvandet syd for Lolland/Falster. Syv både blev kontrolleret. En bådfører fik en advarsel for ikke at medbringe sit speedbådscertifikat. En anden bådfører blev sigtet for ikke at have taget et lovpligtigt radiokursus. Og en tredje bådfører blev sigtet for spiritus-sejlads, da en alkometertest viste en promille hos ham, som var væsentligt over det tilladte. Husk at man som bådfører også skal holde sig æddru som på landevejen.

 

GEDSER: Flere mænd overfaldet

Lørdag klokken 18.10 var flere udenlandske statsborgere i Gedser i forbindelse med en polterabend.  Her blev de overfaldet af to mænd, der tilsyneladende umotiveret slog dem med en genstand og sparkede dem. I alt tre af de seks borgere blev udsat for vold. Det ene af de tre blev ramt i hovedet med genstanden og blev svært tilskadekommen fløjet til Rigshospitalet. De to andre er kun lettere tilskadekommne.

Signalement af de to gerningsmænd:

A: mand, lys i huden, 190 cm. høj, spinkel af bygning og iført gul T-shirt/trøje.

B: mand, lys i huden, 170-175 cm. høj, iført orange T-shirt/trøje. 

Oplysninger til sagen kan gives på telefon 114

 

VÆGGERLØSE: Travl nat på Marielyst Strandvej

Det var en særdeles travl lørdag nat for politiet ved værtshusområdet ved Marielyst Strandvej i Væggerløse.

Klokken 23.46 blev en 17–årig ung mand ramt af knytnæveslag i ansigtet og blev alvorligt tilskadekommen. Det skete under et større slagsmål på Larsens Plads. En 16-årig ung mand fra Roskilde er sigtet for vold i sagen.

Klokken 02.59 blev en gruppe unge mennesker råbt an af en mand fra en anden gruppe ved D. Emils Plads. Da en 22-årig mand fra Stubbekøbing fra gruppen bad manden om at lade dem være, blev han overfaldet med slag, og nu kom flere af gerningsmandens venner til - og hjalp til med at overfalde de tre øvrige i gruppen med slag, spark og knytnæveslag. Ingen blev alvorligt tilskadekomne ved overfaldet. Signalementet af den ene gerningsmand er sparsomt: Han er ca. 30 år gammel, taler engelsk og var iført en mørk trøje. Efter overfaldet forsvandt gerningsmændene fra stedet i bil.

.  

 

KREDSEN: Mange anmeldelser om musik til ulempe

Det fine weekendvejr og sommerferieramte borgere har flyttet mange sammenkomster ud under åben himmel. Det lægger pres på omgivelsernes tålmodighed, hvis en buldrende bas har drønet i timevis hos naboen - og man er en af dem, der skal op på arbejde, eller bare gerne vil sove. I alt har politiet modtaget 29 anmeldelser om musik til ulempe i weekenden – et tal, der er så stort, at der nu er grund til generelt at opfordre til vise hensyn til naboerne og rykke festen indenfor og skrue ned, når mørket falder på.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Slagelse Etterbjergvej Lørdag 21.00-22.00 Kontanter
Slagelse Ahornvænget Søndag 12.00-12.30 Læderpung
Tappernøje Sneserevej Lørdag 12.00 – Søndag 11.40 El værktøj, spiritus, fiskegrej
Slagelse Sorøvej 2/7-9/7 Værktøj
Nakskov Tornskadevej Onsdag 11.30-19.30 Computer

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Tårnborgvej Lørdag 14.20-16.23 ATK 425 1 50 70 1 klip
Sorø Slagelsevej Lørdag 17.09-18.15 ATK 82 0 50    
Boeslunde Gryderupvej Lørdag 17.10-19.10 ATK 37 0 50    
Sorø Parnasvej Lørdag 18.49-22.30 ATK 130 4 80 97  
Faxe Køgevej Lørdag 19.00-21.30 ATK 181 9 80 110 1 klip
Karise Skolegade Lørdag 22.04-22.30 Bestilt ATK 25 1 50 63  
Sorø Suserupvej Søndag 13.30-15.30 ATK 43 2 50 65  
Korsør Møllevangen Søndag 13.50-15.50 ATK 48 0 50    
Faxe Lindersvoldvej Søndag 13.54-15.15 Bestilt ATK 61 3 50 73  
Sorø Vestmotorvejen Søndag 16.11-19.15 ATK 3035 40 130 158  
Haslev Teestrup Nedenvej Søndag 16.15-19.30 Bestilt ATK 65 9 60 85 1 klip
Korsør Halsskovvej Søndag 17.42-19.03 ATK 53 0 50    
Slagelse Frederikslundvej Fredag 7.30-8.40 Bestilt ATK 4 0      
Stensved Vordingborgvej Fredag 9.01-14.16 ATK 1128 109 50 88

18 klip

1 betinget frakendelse

Slagelse Sorøvej Fredag 9.21-11.10 Bestilt ATK 750 0      
Kettinge Fuglsangvej Fredag 10.45-12.00 ATK 201 9 60 78  
Slagelse Valbyvej Fredag 11.49-13.00 Bestilt ATK 27 0      
Sorø Holbækvej Fredag 15.14-21.45 ATK 1442 132 40 72

11 klip

1 betinget frakendelse

Næstved Havnegade Fredag 15.50-20.20 Bestilt ATK 599 28 50 80 4 klip
Faxe Præstøvej Fredag 18.52-20.52 Bestilt ATK 90 5 50 66  
Næstved Indre Vordinborgvej Fredag 20.42-22.00 Bestilt ATK 101 0      
Faxe Rønnedevej Fredag 21.23-23.59 Bestilt ATK 94 5 50 64  
Rødbyhavn Færgevej Fredag 6.16-8.51 ATK 198 22 40 64 7 klip
Slagelse Frederikssundvej Fredag 7.30-8.40 Bestilt ATK 4 0      

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Maribo Torvet Søndag 01.00-01.30 8 køretøjer kontrolleret – ingen sager
Væggerløse Marielyst Strandvej Lørdag 00.30-01.30 17 køretøjer kontrolleret – ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Slagelse Slotsalleen Lørdag 19.47 65-årig kvinde fra Slagelse Spirituskørsel
Næstved Teatergade Søndag 02.24 22-årig mand fra Næstved Spirituskørsel
Nykøbing Falster Vesterskovvej Søndag 20.10 58-årig mand fra Toreby L Spirituskørsel
Fuglebjerg Slagelsevej Søndag 20.37 37-årig mand fra Ullerslev Spirituskørsel
Holeby Vestervej Søndag 05.20 26-årig kvinde fra Rødby

Spirituskørsel

Narkokørsel

Slagelse Rosenkildevej Søndag 19.17 21-årig mand fra Høng Narkokørsel
Nakskov Gasvej Fredag 00.45 43-årig mand fra Frederikshavn Spirituskørsel
Vordingborg Sydmotorvejen Fredag 17.57 56-årig mand fra Valby

Spirituskørsel

Narkokørsel

Slagelse Skælskør Landevej Fredag 19.00 23-årig mand fra Skælskør Spirituskørsel
Slagelse Stillingevej Fredag 21.35 30-årig mand fra Skælskør  

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi