BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at være en del af Center for Socialpædagogik, hvor vi med socialfaglige tiltag og spændende opgavemuligheder giver borgere med nedsat funktionsevne en værdig og indholdsrig hverdag? - så er denne stilling oplagt til dig. Vi søger nemlig en ny kollega til ”Butikken” i Stege, under Vordingborg Sociale Virksomhed.
Vordingborg Sociale Virksomhed. søger en fuldtidsmedarbejder til beskyttet beskæftigelse i Butikken.
Butikken i Stege
Butikken i Stege er en social virksomhed under servicelovens §103. Butikken sælger egenproducerede varer, som produceres i butikken, virksomhedens kreative værksteder, samt Oringe gartneri. Arbejdet vil bestå i at drifte butikken, være kreativ samt producere ting til salg, sammen med medarbejderne - samtidigt med at der skabes gode rammer for meningsfuld beskæftigelse for medarbejderne.
Se link: https://s.db.video/dha0sh5j7j
Medarbejdernes trivsel i fokus
Borgerne som i daglig tale er medarbejderne på VSV, har forskellige behov for støtte i det daglige. De har forskellige færdigheder og ressourcer, men fælles for alle er det vigtigt, at opleve en hverdag med succes og følelsen af at bidrage til fællesskabet. Selvværd og trivsel er derfor de største værdier i personalets daglige arbejde.
Du skal derfor være i stand til at møde medarbejderne i øjenhøjde samt finde og dyrke succesoplevelserne sammen med dem. Du skal være god til at tilrettelægge din dag sammen med dit team og efter den enkelte medarbejders evner og interesser.
Vi arbejder ud fra den Neuropædagogiske tilgang, samt med et mål om, at det enkelte menneske bevarer og udvikler sine evner, - og dermed øger sine muligheder for at opleve livskvalitet.
Erfaring fra butik samt gode IT-færdigheder
Du bliver i denne stilling en del af et lille team i et stort center, hvor dit primære tilhørsforhold er butikken. Det vil derfor være en fordel hvis du har erfaring med drift af butik, oveni dine pædagogiske kompetencer. Gode IT-færdigheder er at foretrække, både i forhold til butiksdrift og pædagogisk dokumentation.
Vi foretrækker at:
- Du eventuelt er butiksuddannet, er pædagog eller har erfaring med vores borgergruppe
- du er initiativrig og tager ansvar for at følge op på det igangsatte
- du er tydelig i din kommunikation, imødekommende og omsorgsfuld
- du har gode IT-færdigheder
- du skal have kørekort
- du er fleksibel og omstillingsparat
- du er kreativ
- et center og en arbejdsplads i udvikling
- en ledelse med tillid til medarbejderne
- et godt og dynamisk arbejdsmiljø
- faglig sparring og udviklingsmuligheder.
Stillingen er på 37 timer i butikken i Stege. Arbejdstiderne er fra mandag til fredag i dagtimerne. Weekendarbejde kan forekomme ved særlige lejligheder, men er ikke en fast del af tjenesteplanen.
Ansøgningsfristen er den 10. januar 2024
Løn og ansættelsesforhold: Iflg. Overenskomsten.
Samtalerne vil blive afholdt den 24. januar og ansættelse vil være snarest muligt herefter.
Har du behov for yderligere information om stillingen, kan du kontakte teamleder Teddy Larsen på tlf. 29 66 17 19.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vordingborg Kommune, Industrivej 9, 4720 Præstø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5961971