Bliv AC-konsulent i Vordingborg: Skab udvikling inden for skoler og dagtilbud

dato

Vordingborg Kommune søger en AC-konsulent til Sekretariatet for Dagtilbud og Skoler.

Sekretariatets opgaver spænder over skoler, dagtilbud og PPR. Som konsulent i sekretariatet er du generalist på tværs af de faglige områder, og dine hovedkompetencer er:

  • Udarbejdelse af oplæg, analyser og strategier til ledelsen
  • Et stærkt blik for processer i en politisk ledet organisation
  • Forståelser for projekter og implementering af beslutninger
  • Er god til at samarbejde og understøtte på både ledelses- og kollegialt niveau
  • Kan lide økonomi og data og er god til at omsætte data til ledelsesinformation.
Du vil blive del af et konsulentteam på fem AC-konsulenter og dertil en stor flade af andre fagligheder blandt sekretariatets i alt ca. 15 medarbejdere. Opgaverne er mange og meget forskelligartede, det kan være lige fra korte opgaver som planlægning af dialogmøder med det politiske udvalg til længerevarende implementeringsprocesser af nye tiltag i skoler og/eller dagtilbud.

Vi forventer, at du til en start vil skulle arbejde med:
  • Udarbejdelse af politiske sagsfremstillinger
  • Børn i Bevægelse – et større tværfagligt projekt, som udspringer af ønsket om bedre sundhed og trivsel for børn i Vordingborg Kommune, og som skal ses i sammenhæng med de nye fagplaner på skoleområdet og igangværende kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet
  • Ledelsesunderstøttelse i PPR – herunder procesunderstøttelse ved implementering af fremadrettet organisatorisk struktur.
  • Økonomi og data.
Om dig

Vi forventer som udgangspunkt, at du har en akademisk baggrund og gerne med relevant erfaring, men du kan også komme i betragtning som nyuddannet.

Vi lægger vægt på, at du er:
  • Fagligt interesseret i områderne dagtilbud, skole, specialundervisning og PPR
  • En stærk skriftlig formidler
  • God til at indhente og dele relevant viden
  • Kan se sammenhænge og muligheder for udvikling
  • Er optaget af kvalitet og forstår at arbejde indenfor en given ramme
  • Kan navigere i en kompleks organisation med mange samarbejdsflader og interessenter.

Om Sekretariat for Dagtilbud og Skoler

Sekretariatet understøtter med sin kerneopgave udvikling af området for dagtilbud og skoler i Vordingborg Kommune. Sekretariatet understøtter både de politiske og ledelsesmæssige beslutningsprocesser og understøtter også i praksis både skoler og dagtilbud i deres opgave. Det kan fx være implementering af ny lovgivning, kompetenceudviklingsforløb, projekter og forsøgsordninger, visitation af børn med specialpædagogisk behov, lovpligtige tilsyn, læsevejlederkompetencer med meget mere.

Kort om Vordingborg Kommune

Det overordnede grundlag for det strategiske arbejde på området er Vordingborg Kommunes vision 2030, tværgående politikker og dagtilbud og skole + PPR nævnes i Politik for uddannelse og arbejde til alle, samt i Politik for sunde og aktive liv, hvor det overordnede mål er at udfordre, stimulere og have forventninger til alle børn og unge, så de klarer sig bedre i morgen end i dag. Børn, som vokser op her hos os, skal være klar til at erobre verden. Derfor vil der være fokus på barnets start på livet, en stærk folkeskole, dannelse, uddannelse og trivsel gennem hele barndommen og ungdommen. Børn og unge skal have lyst til mere og mod til mere.

Vi kan tilbyde dig
  • Et ansvarsfuldt og udfordrende job
  • Et godt socialt miljø med gode kolleger og engagerede ledere og chefer
  • Udviklende og spændende opgaver
  • En fleksibel arbejdsplads med plads til selvstændighed, kombineret med tydelige krav til leverancer, faglighed og fælles opgaveløsning
  • Du kommer til at referere til sekretariatslederen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med relevant faglig organisation.

Søg stillingen

Ansøgningsfrist: Den 1. juni 2026.
Vi afholder 1. samtale den 9. juni 2026 og 2. samtale den 16. juni 2026.
Ansættelse den 1. august 2026.

For yderligere information eller spørgsmål kan du kontakte sekretariatsleder Mette Thiim tlf. 2018 5584.
Vi glæder os til at modtage og læse din ansøgning.

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Center for Dagtilbud og Skoler, Østerbro, 4720 Præstø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/21463e14-2b04-449a-9017-7004f7bd4541

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet