Administrativ koordinator til Børn og Familie i Præstø med fokus på service og faglig kvalitet

dato

Brænder du for det administrative arbejde og holder af at yde en god service til både borgere og kollegaer? Er du imødekommende med et positivt sind og kan lide at hjælpe mennesker med at finde løsninger på deres udfordringer?

Du kommer til at arbejde indenfor et vigtigt område, hvor høj faglig kvalitet, lovgivning, samt kontakten til borgerne er centrale elementer i arbejdet. 

I Børn og Families myndighedsafdeling i Præstø, er vi er en dedikeret personalegruppe på 43 medarbejdere, bestående af administrative medarbejdere, frontløbere, børnerådgivere, anbringelsesfaglige konsulenter, jurist, AC-konsulenter og ledere. 

Det gode samarbejde med borgerne er meget vigtig for os, ligesom systematik og faglig udvikling er i højsæde. Vi er rigtig godt med i forhold til den nye Barnets Lov, og der er i indeværende år et særligt fokus på vores psykiske arbejdsmiljø.

Du vil komme til at indgå i et lille kompetent team af administrative medarbejdere der primært beskæftiger sig med specialiserede indsatser til børn og unge i alderen 0-14 år. Teamet varetager bl.a. bogføring, aktindsigtsanmodninger, datatræk, kontrakter til plejefamilier, telefonbetjening, journalisering og generel understøttelse af børnerådgiverne i myndighed og lederne på tværs af det samlede Børn og Familie. 

Dine arbejdsopgaver kan for eksempel bestå af:

  • Telefonbetjening
  • Understøttelse af budgetplanlægning
  • Statistikopgaver
  • Leverandørstyring
  • Indberetningsopgaver
  • Ad hoc-opgaver

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet indenfor administration på det kommunale område
  • Har gode evner indenfor IT-systemer og kan sætte dig ind i nye systemer. 
  • Besidder god økonomiforståelse og har kompetencer i forhold til beregninger, budgetplanlægning og god borgerservice 
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret og formår at indgå i teamarbejde
  • Er engageret, god til at kommunikere og har gode samarbejdsevner
  • Er nysgerrig og opsøgende på opgaver og viden

Det er en fordel, hvis du har kendskab til lovgivningen på det specialiserede børneområde

Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads med meningsfuldt og vigtigt arbejde, hvor du bidrager til opgaver som har stor betydning for det enkelte barn og dets familie. Der er gode kollegaer og stor rummelighed, samt plads til en høj grad af fleksibilitet. 

Børn og Familie er en myndighedsafdeling i Center for Sundhed, Børn og Familier, som varetager sagsbehandlingen for kommunens sårbare børn og unge. Vi anvender DUBU til sagsbehandlingen og tager afsæt i en løsningsfokuseret tilgang til borgerne. Administrationen arbejder med Calibra, E-doc, KMD og Opus. Vi har et tæt samarbejde med sundhedspleje, PPR, Skoler og daginstitutioner, samt Børn og Familie Kalvehave og Familiernes Hus, som ligger under samme ledelse.  

Stillingen er på 32-37 timer pr. uge. Ansøgningsfristen er den 26.3.2025.

Ansættelsessamtaler vil foregå fredag den 28.3.2025

Tiltrædelse 1.5.2025 eller snarest muligt. 

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte administrativ medarbejder Linda Lykke på telefon: 55 36 20 95 eller administrativ medarbejder Birgitte Hallas-Møller på telefon: 55 36 20 45 eller leder Anja Stensgaard på telefon 29 61 73 13.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=77bb5beb)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vordingborg Kommune, Østerbro, 4720 Præstø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4fc03ef0-126f-484c-ab91-8b3b4d83a802

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet