Torsdag aften klokken 19.12 standsede politiet en 35-årig mand fra Præstø, som kørte på Præstøvej i Næstved. En alkometertest afslørede, at manden havde en promille, der var højere end det lovligt tilladte, og han virkede desuden påvirket af stoffer.
Manden blev anholdt og sigtet for både spiritus- og narkokørsel. Han nægtede i første omgang at oplyse sit navn og fødselsdag til politiet, hvilket medførte en yderligere sigtelse for overtrædelse af retsplejeloven. Under anholdelsen brugte manden fornærmende gloser over for politiet, hvilket resulterede i en sigtelse for fornærmelig tiltale.